Tun med pikantost til frokost

Jeg er på evig jagt efter sunde måltider, hvilket du måske allerede har spottet!

Tun er sundt, og jeg elsker tunsalat. Jeg har allerede delt en opskrift med tun med dig, som du kan se lige her, og i dag har jeg prøvet en anden variant, som smager intet mindre end fantastisk.

tun, tunsalat, sundt, fisk, opskrift tun, tunsalat, sundt, fisk, opskrift

Opskriften er til en enkelt person, med mindre, du deler det op og tilsætter andet protein til dit måltid. Jeg har her tilsat en kvart avocado i skiver, 20 g stegt kalkunbacon og 5-6 skiver rød peber. Jeg har rullet det hele sammen i en tortilla og pakket det i folie. Så er den nem at have med som madpakke. I love it 🙂

tun, tunsalat, sundt, fisk, opskrift

Opskrift til tun med pikantost:

  • 1 dåse tun i vand
  • salt
  • citronsaft
  • 100 g pikant smøreost
  • 1 spsk rapsolie

Sådan gør du:

Pres vandet fra tunen og kom det i en skål. Fordel tunstykkerne fra hinanden med en gaffel og tilsæt lidt salt og lidt citronsaft. Rør godt rundt, så det bliver jævnt fordelt. Tilsæt pikantosten og rør igen godt rundt, så al tunen bliver fordelt med osten. Tilsæt til sidst olien og fordel jævnt. Tunen er herefter klar til servering, og den smager GODT!

Velbekomme!

Kærlig hilsen Katrine

Lær, hvor nemt det er at tiltrække læsere til din blog med denne video.

Du får en kort videoguide, der med 7 nemme trin lærer dig vejen til flere læsere på din blog. 
Du får også et arbejdsark, du kan bruge som en tjekliste ved hvert blogindlæg.

Kærlig hilsen Katrine
 
Ps. Du tilmelder dig samtidig min mailliste

Tak for din tilmelding. Hold øje med din indbakke

Pin It on Pinterest