Dit liv, dit ansvar – mod til at følge dit indre kompas

Dit liv, dit ansvar – mod til at følge dit indre kompas

Dit liv, dit ansvar – mod til at følge dit indre kompas

I weekenden skal jeg på workshop.

Jeg glæder mig!

Dit liv, dit ansvar - mod til at følge dit indre kompas, Carøe & Hoberg

To lækre damer afholder en workshop lørdag og søndag, og det inkluderer, at jeg skal ud af min komfortzone.

Dét glæder jeg mig ikke så meget til…..eller jo. Det gør jeg.

Jeg har brug for at komme ud af min trygge skal, og jeg er overbevist om, at Kathrine og Christine nok skal få mig til det.

Noget af det, jeg glæder mig mest til, er Enneagrammet.

De af jer, der kender mig personligt, ved, at jeg har talt meget om det de sidste mange måneder.

Jeg vil ikke komme ind på enneagrammet her, for jeg kender ikke nok til det. MEN, jeg vil opfordre dig til at nærstudere det! For det er sindssygt givende i forhold til at få en forståelse for, hvorfor jeg reagerer, som jeg gør – og hvorfor du reagerer, som du gør!

Dit liv – dit ansvar

Overskriften på weekenden er “dit liv – dit ansvar”. Det rammer SPOT ON på mig! Jeg skal i dén grad tage ansvar for mit liv. Det er der nemlig ikke andre, der gør.

Til weekendens program har jeg forberedt mig. Jeg har taget en enneagram-test og jeg har fundet frem til nogle af mine styrker.

Jeg har tidligere blogget om mit fokus på selvudvikling, og denne workshop bygger oven på dette.

Jeg føler mig heldig! Og jeg er sikker på, jeg kommer godt igennem weekenden. Og måske endda med en løftet hage og mere mod i maven!

Kærlig hilsen Katrine

GemGem

Original Beans Chokolade

Original Beans Chokolade

Original Beans Chokolade

Original Beans er på min top tre af yndlingschokolader! Jeg har før fortalt dig om de bedste chokolader, der findes, og i dag får du lige lidt mere. Jeg håber, du kan holde til det.

original beans, chokolade

original beans, chokolade

Denne udgave af Original Beans er en 68% mørk chokolade med noter af pære og tørrede frugter.

Den er virkelig blød og lækker!

Jeg spiste to stykker sammen med en kop kaffe, og det er lidt ligesom med rødvin, synes jeg… Noterne træder frem efter kort tid, og her er det helt tydeligt at smagen af pære er skarpest. På en blød og sød måde! Uhm 🙂

Jeg har fået denne plade af min yndlings-chokolade-pusher, og jeg er helt enig med hende i, at chokoladen her er skøn. Jeg har ikke smagt Papua Kerafat, som den hedder, før. Men den er god!! Den er ikke tør, og den smager dejlig mild og rund.

Tak, for anbefalingen af denne chokolade, Kathrine 😀 Kathrine har RIGTIG mange forskellige chokolader på hylderne i butikken, og det var svært for mig at vælge. Derfor bad jeg om hendes hjælp. Jeg vælger altid den samme, for den er jeg sikker på, jeg kan lide.

Hvilken er din favorit-chokolade?

Kærlig hilsen Katrine

Chokolade, chokolade og atter chokolade

Chokolade, chokolade og atter chokolade

Chokolade, chokolade og atter chokolade

Jeg elsker chokolade! Længere er den ikke. Eller jo, for der er egentligt rigtigt meget at fortælle om chokolade. Især, når det er god chokolade. For chokolade er ikke bare chokolade. Jeg har købt mig nogle plader af det rigtige gode slags, og nu sidder jeg i saksen!

Jeg vil rigtig gerne fortælle dig om disse plader chokolade. Jeg har investeret i fire forskellige, som alle er gode på hver sin måde. Jeg har købt dem i den lokale chokoladebutik, og jeg er på ingen måde sponsoreret eller betalt af dem. Dette indlæg er skrevet af egen fri vilje, udelukkende fordi jeg elsker chokolade!

Jeg vil prøve at uddybe det under hvert billede.

chokolade, dark, milk, %,
Den første plade er den mildeste. Altså den med mest mælk i. Det, der er ens for alle fire slags er, at de alle er kvalitetschokolade så det batter! De har alle en høj procent af cacaoindhold, og denne er altså den laveste. Den har 65 %.

Chokoladen er fra Friis Holm, og den er blød som-jeg-ved-ikke-hvad 🙂 – og så har den noter af karamel. Den smelter nærmest på tungen, og når den gør det, så smager den endnu bedre!

chokolade, dark, milk, %,
Den næste, jeg vil skrive lidt om, er en vietnamesisk chokolade. Marou Dak Lak 70 %
Den er også blød som smør, til trods for det høje cacaoindhold. Den er mild, men smagsfuld. Den er fyldig, og et enkelt stykke er nok til at tilfredsstille min søde tand.

Den smager ekstra godt, når jeg får en kop kaffe dertil 🙂

chokolade, dark, milk, %,
Nummer tre i rækken er denne plade. Den er høj på cacaoindhold, nemlig 75 %. Original Beans Piura Porcelana er en mørk chokolade i en klasse for sig!! Den har masser af smag og ingen bitterhed.

Jeg er ikke vild med den bitre eftersmag, som nogle plader kan have, og denne har absolut ingen! Den er mild i smagen med noter af hindbær og måske endda også lidt nøddesmag?! Uhm!!

chokolade, dark, milk, %,
Den sidste er i samme serie, som nummer tre. Original Beans Femmes de Virunga 55 %. Den indeholder mere mælk, og leder mine tanker hen på lidt kaffe-smag og ristede nødder. Den er virkelig også lækker, både i konsistensen og smagen.

Tip

Mit bedste tip til dig, når du køber spiser mørke chokolader er, at du skal lade det smelte lidt på tungen, inden du bider i det! Gør du det, vil du opleve en meget mere fyldig smag i hele munden, og du vil heller ikke spise så meget af det (af gangen) 😀

Mørk chokolade er sundt

Jeg tror, vi alle ved, at mørk chokolade er sundt. Og jeg er virkelig blevet en stor fan af det! Men jeg må også bare fortælle dig, at der er stor forskel på chokolade. Fremover køber jeg KUN god kvalitetschokolade og ikke en billigere plade fra købmanden. Jo, det skulle da lige være, hvis der er skildpadde-fyld i 😉 Eller lakrids…

Jeg har sat links ind på de forskellige slags chokolader, og klikker du på dem, kan du læse lidt mere om dem. Skulle du have lyst til at smage et stykke eller to, så er du velkommen her 😉 Hvis jeg da har mere tilbage, haha…

Hvilken chokolade er din favorit? Og kan du anbefale mig en endnu en god én?!

Skriv din anbefaling i kommentarfeltet herunder 😉

Kærlig hilsen Katrine

Side 1 af 41234

Lær, hvor nemt det er at tiltrække læsere til din blog med denne video.

Du får en kort videoguide, der med 7 nemme trin lærer dig vejen til flere læsere på din blog. 
Du får også et arbejdsark, du kan bruge som en tjekliste ved hvert blogindlæg.

Kærlig hilsen Katrine
 
Ps. Du tilmelder dig samtidig min mailliste

Tak for din tilmelding. Hold øje med din indbakke

Pin It on Pinterest