December – jeg er vild med dig

December – jeg er vild med dig

December måned er min yndlings

Især når solen skinner. Og skulle der være lidt sne, så er det bare helt perfekt. Det gør så meget godt for min julestemning, og jeg elsker-elsker-elsker blå himmel.

I dag er det blevet min tur til at åbne en låge i Bloggers By Hearts julekalender, og som du måske kan fornemme, så er jeg i total overskud i disse dage, til trods for, at jeg er bagud med juleplanerne.

December, selfie, room with a view

Billedet herover er egentligt fra min Snapchat, men derfor kan jeg jo godt bruge det her. Det er nemlig MEGET sigende om min tilstand pt.

Glad ♥️

 

december, glædelig jul, Molly, sne, snevejr

december, glædelig jul, julebanko

december, glædelig jul, julebanko

December er speciel – på den gode måde

December måned indeholder altid mange begivenheder for mig og familien herhjemme. Jeg tænker, at det er gældende for de fleste familier, og jeg er glad for det.

Selvom vi har trætte børn, og jeg til tider korser mig over at “skulle” og “burde”, så elsker jeg det.

Jeg elsker nærheden, stemningen, glæden og alt hver der hører julen til.

 

december, royal copenhagen, fødselsdag, glædelig jul, julekop

Den 3. december er jo min fødselsdag, og i år fik jeg blandt andet sådan en smuk julekop. Den gør mig glad, så jeg har købt tilhørende desserttallerken dertil, og endda et ekstra sæt, så Kenneth kan få tilsvarende at drikke kaffe af.

I LOVE IT ☕️ 🎄

 

Juleaften nærmer sig

I dag er d. 16. december. Der er 8 dage til juleaften, og jeg er ikke i nærheden af at være klar.

Det gør ikke noget, for jeg kan mærke, at jeg ikke stresser over det i år. I år trækker jeg vejret helt ned i maven. Jeg uddelegerer og jeg tager den med ro.

Det bliver jo jul alligevel.

I dag har vi pyntet vores juletræ, mens vi hørte julemusik. Alt er godt!

 

Jeg ønsker dig og dine den bedste december måned, og må din juleaften blive lige så skøn, som du fortjener det!

 

Kærlig hilsen Katrine

I morgen kl. 9 åbnes låge nr. 17 i Bloggers By Hearts julekalender hos Katja.

GemGemGemGem

GemGem

GemGem

GemGemGemGem

GemGem

GemGem

Molly – vores skønne hundehvalp

Molly – vores skønne hundehvalp

Molly – vores skønne hundehvalp

Sig hej til Molly. Hun er vores hund

 

 

Er hun ikke skøn? 😀 😍

 

Herhjemme er vi forelskede og meget, meget glade for hende her.

Hun er skøn, skør og kælen. Hun er legesyg, og hun kan nemt blive helt rundtosset af bare glæde.

Det er fuldstændig som at få en lille baby. Jeg er oppe flere gange om natten…

Hun er heldigvis rigtig dygtig til at fortælle (pive), når hun skal ud. Så jeg står op, tager morgenkåben på og går ud i kulden med hende. MED pandelampe. For jeg kan jo ikke se noget, haha 😀

 

Molly er en blanding af en Bichon Havaneser og en Toypudel. I daglig tale kaldet en HavaPoo 😉

 

Hendes mor er hvid og hendes far er sort. Molly er sort med hvid bryst og lidt hvidt på hagen og venstre bagpote.

 

Er hun ikke sød? ♥️

 

Jeg ønsker dig en rigtig god søndag.

 

Kærlig hilsen Katrine

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

Første Skoledag – 0.A

Første Skoledag – 0.A

Første skoledag i 0.A

Vera har i dag første skoledag.

Det er altid noget helt særligt at have det.

Som Hr. Skæg så fint beskriver det i sin sang “Første Skoledag“, så kommer denne dag ALDRIG igen. Det gør derimod fødselsdag og juleaften, men ikke første skoledag. Den ER noget særligt.

 

Det føles ikke som ret lang tid siden, at vi tog et billede af Laura, hvor hun havde første skoledag. Men det er det.

Laura starter i dag i 5. klasse, og Vera starter i 0. klasse.

Første skoledag, Vera

Første Skoledag, Vera

Nu har vi ikke længere små børn i huset. Nu er det officielt.

To skolebørn.

Uha, jeg synes, det er vildt. Men det er altså også fantastisk.

Vera skal kun være kort tid i skole, så jeg skal hente hende lige om lidt. Skoledagen slutter allerede 11.30, og hun skal lige have lidt frokost dernede, inden jeg kommer.

Hun ville ikke blive i dussen i dag, så jeg henter hente lidt før tolv, og så tror jeg, at vi skal hjem og hygge lidt.

Måske med at male lidt på sten. Eller lave perleplader. Og kigge i hendes nye bøger.

Hun har allerede fået lektier for.

Vera skal skrive sit navn i matematikbogen, og så skal hun farve nogle balloner på den første side. Dét skal vi også lave i dag.

Og så skal det fejres med is 😀

 

Jeg ønsker dig en skøn dag.

Hvad skal din (første skole-) dag gå med? 🙂

 

Kærlig hilsen Katrine

 

Ps. Kan du huske DIN første skoledag?

NuGemGem

GemGem

GemGem

GemGem

Høns i haven

Høns i haven

Høns i haven

Høns i vores have – er det ikke hyggeligt?!

Eller måske rettere; skørt!

Ha!

Men jeg er ligeglad. Jeg er nemlig vild med disse fire kræ.

Høns i haven,

Høns i haven

Høns i haven

Og selvom de er skøre, ikke vil sove på pind, skider over det hele og endnu ikke lægger æg, så er jeg glad for dem!

I morgen er det tre uger siden, de flyttede ind.

Fire forskellige slags. I fire forskellige farver.

Vi købte dem hos Raunsmed, og han anbefalede os disse fire. De er vant til at gå sammen, og han fortalte, at de efter 2-3 uger ville begynde at lægge æg.

Jeg kan næsten ikke vente – og indrømmet, jeg er ved at gå til i spænding, over at finde det første æg fra dem!

Sådan passer vi høns i haven

Sammen med hønsene købte jeg også almindelig hønsefoder, vandautomat og foderautomat. Og en stor pose hø.

Høet er til redekassen, hvor planen er, at de skal lægge æg.

Vand- og foderautomaten har Kenneth hængt op i en wire, så de ikke skider i det, og så det ikke bliver alt for hurtigt beskidt af jorden.

De elsker nemlig at tage jordbad, og når de ryster sig, er der jord over det hele…

Jeg ved ikke helt, om det er fordi, de stadig er teenage-høns, men de har ikke helt forstået, at de skal sove på pind inde i hønsehuset. I stedet for sover de i redekassen, EFTER de har skubbet alt høet væk (!!), og så skider de deri.

Det er pænt ulækkert, men det svarer vist nogenlunde til at gøre rent ved kaniner.

De elsker at komme ud

Efter ca. 14 dage inde i hønsehuset var de faldet godt til og forstod ligesom konceptet med at spise de madrester, som vi kom ud med.

De blev mere og mere nysgerrige på at komme ud af buret, og i lørdags fik de så lov for første gang.

De var lidt kulrede, og de gik TÆT sammen. Hele tiden!

Men de elskede det, og hver eneste gang, vi nærmer os buret, så siger de masser af lyde, for ligesom at fortælle os, at nu vil de gerne ud igen.

Det er ikke altid, vi kan tage dem ud, for vi skal jo være i haven sammen med dem. Jeg aner ikke, om de kan finde på at stikke af, eller om der pludselig dukker en kat op, der jagter dem ind i naboens have.

Så de får lov til at komme ud, når vi er hjemme – og når vi er i haven.

OG JEG ELSKER DET!

Og det gør Kenneth og pigerne også.

Det er sindssygt hyggeligt at høre dem gå og små-pludre og hakke i græsset efter lækkerier.

Det har været både nemt og svært at få dem tilbage i buret. Jeg tror, det har været mere held end forstand, den dag, det gik nemt med at få dem ind igen. Ellers skal vi mindst være to til at vise dem vejen ind i buret…. Og sikke et syn, siger jeg bare! Ha! Godt, du ikke kan se det 😀

Åbne og lukke for dem

Hver morgen og hver aften lukker vi døren ind til selve redekassen og pindene, hvor de skal sove.

Det er altid mig og/eller Kenneth, der går ud og lukker om aftenen, og om morgenen kan der nærmest være kamp om at gøre det. Både Laura og Vera vil det.

Heldigvis er de gode til at gøre det sammen. Og hønsene nærmest LØBER ud for at få mad og vand.

Der er sådan en ro over dem, selvom de er lidt kulrede nogle gange, og jeg kan se, at især Laura elsker at gå ned til buret og studere dem, give dem lidt græs og snakke lidt med dem.

Høns i haven

Jeg glæder mig

Jeg glæder mig til at hente æg derude. Det er nemlig mit formål med at have høns. Vi spiser mange æg herhjemme.

Dét, at der er sidegevinster, er jo kun et plus!

Har du (gode) erfaringer med høns?

Og kan du komme med et godt råd til, hvordan jeg lærer dem at sove på pind?

Kærlig hilsen Katrine

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

Mortens Kro – en fantastisk aften med madklubben

Mortens Kro – en fantastisk aften med madklubben

Mortens Kro – en fantastisk aften med madklubben

Lørdag aften var Kenneth og jeg på Mortens Kro sammen med vores madklub.

Vi er sammen med madklubben ca. hver tredje måned, hvor vi på skift laver lækker mad til hinanden, hjemme i privaten. Samtidig med vi mødes og spiser god mad, sparer vi også op, så vi en gang i mellem kan forkæle os selv med en ekstraordinær madoplevelse et sted i byen.

For to år siden var vi på Restaurant Fusion, og i lørdags var vi på Mortens Kro. Vi bestilte en “Nydelsespakke”, som er inklusiv champagne, 4 retters menu, vinmenu og kaffe – og meget mere!

Champagne Moët & Chandon til velkomst. Tasting menu og tilhørende vinmenu samt Nespresso gourmet kaffe/ Nigiro the med konditorens hjemmelavede sødt.

Jeg har taget billeder af den mad, jeg fik serveret derinde, og jeg vil dele dem med dig.

Mortens Kro - en fantastisk aften med madklubben

Efter velkomst-champagnen fik vi en lille forårsrulle med grønt og kammusling samt lidt soya-sauce ved siden af. Den var virkelig lækker og smagte både sprødt, sødt, salt og af én mere.

Mortens Kro - en fantastisk aften med madklubben

Til forret valgte jeg en jomfruhummersuppe. Den var tilberedt med med røde linser og  tilsmagt med pernod, serveret med terrine af vinterporre, brændte vanilje, marineret jomfruhummerhale og tørret tomat.

Mortens Kro - en fantastisk aften med madklubben

Jomfruhummeren var anrettet på tallerkenen, da den kom ind på bordet, og efterfølgende hældte tjeneren suppen op, lige foran mig. Lækker måde at servere på, hvis du spørger mig!

Mortens Kro - en fantastisk aften med madklubben

Som en mundfrisker fik vi Mojito isform. Den smagte fuldstændig som en iskold mojito. Nice 😀

Mortens Kro - en fantastisk aften med madklubben

Mortens Kro - en fantastisk aften med madklubben

Til hovedret fik jeg chateaubriand, som er den lækreste oksemørbrad, jeg nogensinde har smagt!

Helstegt oksemørbrad med timian og urter, serveret med 2 sauce- hjemmelavet bearnaise samt vore klassiske rødvins glace med timian – Hjemmelavede store pommes frits samt vinter grønsager, kødet udskåret ved bordet

Virkeligt lækkert kød, skøn sauce, ubeskrivelige gode fritter og smukke og indbydende grønsager. Uhm!!

Efter hovedretten fik jeg ost (6 forskellige slags) – og jeg glemte at tage billede af det…

Mortens Kro - en fantastisk aften med madklubben

Mortens Kro - en fantastisk aften med madklubben

Som pre-dessert fik jeg denne chokolade crème brule med brændte mandler og candyfloss. Candyflossen brændte tjeneren af ved bordet, så der ligesom var sukkerstykker ovenpå de brændte mandler.

Mortens Kro - en fantastisk aften med madklubben

Bagefter fik jeg denne smukke anretning. Det var banan-pannacotta med bananiscreme og valhrona chokoladeiscreme. Ved siden af banan-skumfidus med krystaliseret chokolade, klementinsirup og chokoladesne.

Jeg var ikke så vild med bananerne, men resten smagte vidunderligt!

Mortens Kro - en fantastisk aften med madklubben
Til kaffen fik vi tre små hapsere. Selvom jeg ikke kunne spise mere, så smagte jeg på alle tre. Og de smagte alle tre lækkert!
En fantastisk aften i fantastisk selskab. Med fantastisk mad og virkelige gode vine.
Mortens Kro - en fantastisk aften med madklubben

Kenneth og jeg afsluttede aftenen med en tur på Helmuth, hvor vi “hang ud” i baren i et par timer. Vi kommer så sjældent ud, så vi var slet ikke klar på at tage hjem, da vi var færdige på Mortens Kro.

Sikke en aften!! Intet mindre en fantastisk 😀

Hvad er din erfaring med gourmet i Aalborg? Har du været på Mortens Kro?

Kærlig hilsen Katrine

Lær, hvor nemt det er at tiltrække læsere til din blog med denne video.

Du får en kort videoguide, der med 7 nemme trin lærer dig vejen til flere læsere på din blog. 
Du får også et arbejdsark, du kan bruge som en tjekliste ved hvert blogindlæg.

Kærlig hilsen Katrine
 
Ps. Du tilmelder dig samtidig min mailliste

Tak for din tilmelding. Hold øje med din indbakke

Pin It on Pinterest