Squash-hapsere, der er sunde og mættende
Squash-hapserne kan måske minde lidt op klatkager i udseendet/formen. Men det er også det eneste, de har tilfælles. I søndags kastede jeg mig ud i at udvikle en sund opskrift på squash-hapsere med få ingredienser. Jeg er inspireret af andre opskrifter fra Pinterest, men dem, jeg har “pinnet”, faldt ikke 100% i min smag, så jeg har prøvet mig frem med denne opskrift.
Disse er sunde og med KUN 6 ingredienser. Og så er de nemme at lave!
Der bliver ca. 12 stk af denne portion.
Ingredienser til squash-hapserne:
- 1 squash
- 2 æg
- 2 spsk husk
- 1 løg
- salt og peber
- olie til stegning
Sådan gør du:
- riv squashen på den grove side af rivejernet
- læg det revne squash i et dørslag og drys med salt. Lad det trække i ca. 10 minutter
- pres så meget af væden fra squashen med dine hænder og kom det derefter i en skål
- riv løget på den grove side og pres det meste af væden fra her også. Kom løget op i skålen til squashen
- tilsæt æggene, husk, salt og peber og rør godt rundt, så der ikke er klumper
- lad det hvile i 15 minutter, ca.
- dæk en tallerken/et fad med køkkenrulle. Denne skal bruges til at suge fedtstoffet fra hapserne, når de er stegt
- tilsæt rigeligt med rapsolie på en mellemvarm pande
- placer en god skefuld af squash-“dejen” på panden, som var det små pandekager. Jeg kunne have 5 stk. af gangen
- pres dem flade med bagsiden af skeen
- steg dem i 2-3 minutter på hver side, til de tager farve
- lad hapserne køle en smule af på tallerkenen med køkkenrulle og drys straks med salt
De smager fantastisk! Jo længere tid du steger dem, jo mere sprøde bliver de. Pas på, de ikke bliver for mørke, for så kommer de nemt til at smage brændt.
Jeg serverede disse som tilbehør til kyllingen søndag aften. Det var SÅ godt, og jeg håber, du har mod på at springe ud i denne opskrift 🙂
Skriv i kommentarfeltet herunder, når du har prøvet dem! Jeg er spændt på at høre din reaktion på dem.
Velbekomme!
Kærlig hilsen Katrine
Indlægget indeholder affiliate. Læs evt. mere om det her
De ser lækre ud ??
Og de ER lækre 🙂
Uhm! De ser snackme lækre og sprøde ud!
Tak for det! De ER altså også bare gode 😀
Kh. Katrine
Er det den gule eller grønne HUSK du bruger ?
Hej Julie
Det er de grønne 🙂
Lad mig høre fra dig, når du har prøvet at lave dem. Jeg er spændt på, om du er lige så vild med dem, som jeg er.
God dag til dig og dine
Kh. Katrine
Super lækre… Familien har godkendt dem – de er et hit 👍🏻
Dejligt at høre 👏🏼😃
Jeg ønsker dig en skøn dag ☀️
Kan de gemmes og enten spises kolde eller lunes i mikroovn dagen efter som en del af madpakken?
Hej Helle
Ja, de kan sagtens gemmes og spises kolde.
Jeg har ikke selv prøvet at fryse eller varme dem i mikroen, så jeg tør ikke udtale mig om resultatet. Men hvis du prøver det, så lad mig endelig vide, om det er godt ♡
Kh. Katrine
Tror det er nogle små squash jeg har fået købt. Har du en ide om hvor meget din vejede? Skal nemlig lave dem på bål lidt senere
Hej Birgitte
Det var en helt almindelig squash, ikke en lille øko-udgave…
Selve hapserne er ikke så store i det. Omkring 8-10 cm 😊
Håber, du fik succes med dine 😍
Kh. Katrine
Kan man bruge andet end Husk? Quinoa måske?
Hej May
Jeg kender ikke til quinoa, desværre. Så jeg vil være ked af at sige både ja og nej til om det kan bruges.
Men lad mig endelig vide det, hvis du prøver dig frem. Det kunne være fedt at lære 😃
Kærlig hilsen Katrine
Hejsa, ved du hvor mange kcal der er i pr stk? 🙂
Hej Pernille
Det ved jeg desværre ikke.
Hav en skøn dag ☀️
Kærlig hilsen
Katrine
Kunne man bruge noget groft mel i stedet for Husk?
Hej Maria
Ja, det vil du helt klart kunne. Med hensyn til mængden, så skal du prøve dig lidt frem, for melet skal binde dem sammen. De skal ikke være tørre/bolledejsagtige, men blot hænge sammen som en tyk pandekagedej 😊
Lad mig endelig vide, hvordan de kommer til at blive 😍
Kærlig hilsen
Katrine
Hej. Hvad Husk,? Vil gerne prøve opskriften.
Vh. Dagmar
Hej Dagmar
Husk er loppefrøskaller, som er gode for maven. De kan erstatte mel – og med en tanke om at skære ned på kulhydrater, så er loppefrøskaller rigtige gode 😊
Håber, det giver mening?
Lad mig endelig vide, om du springer ud i opskriften ♥️
Kærlig hilsen Katrine
Hvad med rasp i stedet for husk?
Hilsen Anna Marie
Hej Anna Marie
Tak for din besked.
Jeg har ikke selv prøvet med rasp, men jeg tænker, at det kunne være lækkert. Det vil jo give dem en noget mere knasende kant. Jeg tænker dog, at der skal en del til, for Husk’en er med til at suge en del af væsken, og det gør raspen vist nok ikke 😊
Lad mig endelig vide, hvis du forsøger dig med raspen. Det vil jeg gerne høre resultatet af ♡
Kærlig hilsen
Katrine
De smager fantatisk. Jeg brugte 4 spsk. Havregryn i stedet for husk, og så kom jeg et fed hvidløg i og en lille rest ristede solsikkekerner. Jeg skal snart lave nogen igen.
Hej Lisa
Hvor er jeg glad for at høre det 😃
God ide med havregrynene og hvidløget. Dét skal jeg huske til næste gang 👌🏻
Hav en skøn aften ❤️
Kærlig hilsen
Katrine
River du også den helt bløde midte af squashen (inde ved kernerne)?
River du også den bløde midte af squashen (inde ved kernerne)?
Hilsen Mia
Hej Mia
Ja, det gør jeg. Hele squashen 😉
Men hvis du ikke er så vild med den del, så kan du sagtens skære den fra.
Lad mig endelig vide, hvad du synes om resultatet 😍
Kærlig hilsen Katrine
De gule vil også være helt fine – de indeholder faktisk en smule mere tørstof end de grønne, og det er jo ikke en ulempe her 😁
Ja, du har helt ret. De gule vil være fantastiske 😀
Jeg vidste ikke, at de indeholder mere tørstof end de grønne. Det må jeg huske! 🙏🏼
Har du selv lavet dem?
Hav en skøn aften ♡
Kærlig hilsen
Katrine
Hej Katrine
Lækker opskrift!
Jeg prøvede at tilføje 2 spsk mandelmel for at give dem lidt mere bid. Det kan altså godt anbefales 🙂
Mit næste forsøg med dem, bliver at lave grønne burgere – med små tykke pandekager som “burgerboller” (lavet på spinat, kikærtemel, tapiokamel, vand og salt) og så med diverse grønne tilbehør til 🙂
Kh
Lene
Hej Lene
Aj, hvor bliver jeg glad for at læse, at du kan lide opskriften 😍 Fedt, med mandelmelet – det må jeg prøve næste gang! 👍🏻
Og spændende med burgerbollerne. Det er en god idé, synes jeg 😃
Lad mig endelig vide, hvordan det blev, når du har prøvet dem.
Kærlig hilsen
Katrine