Så nemt erstatter du MK-olierne

Jeg har før skrevet om de berømte MK-olier, og har du ikke læst min anmeldelse, så kan du klikke dig frem til den lige her. MK-olierne er blandt andet kendte for deres virkning på stabilt blodsukker og en pænere hud. Kender du dem?

Nå, men det var egentligt heller ikke så meget dem, jeg ville komme ind på i dag. Kun, hvordan du kan erstatte dem med noget, der er billigere og mindst lige så effektivt! Ja, man skulle tro, det var løgn, men det er det altså ikke. Det eneste, jeg ikke kan garantere for, hvis du kaster dig ud i mit råd om at drikke olie hver dag er, at jeg kommer til at tjene penge på det. For det gør jeg ikke! Jeg har ikke noget i “klemme”, når jeg anbefaler nedenstående.

Hvorfor skal jeg drikke olie?

Jeg anbefaler dig det at mit gode hjerte. Olierne er nemlig med til at holde din krop kørende. Du holder dit blodsukker stabilt, du smører dine led, og du får en smuk hud. Oven i alt det, smører det også din hjerne, så du bliver bedre til at huske. Er det ikke fantastisk?!

olie, shot, sundt, mk

Brug almindelig koldpresset olie i stedet for den dyre MK-olie

Olieshot

Hvis du er af den hardcore type, så drik 1-2 spsk. olie, uden det er blandet op med noget. Du skal altid vælge en koldpresset olie, og olivenolie er klart det sundeste. Personligt har jeg endnu ikke fundet en olivenolie, som jeg kan lide, men det er jo heldigvis individuelt med smagsløgene, så jeg kan varmt anbefale dig at prøve dig frem. Jeg leder stadig efter den god, smagsneutral olivenolie.

Bland det med friskpresset citronsaft

Som jeg skrev i et tidligere indlæg, så drikker jeg gerne et shot med 1 spsk. koldpresset rapsolie blandet med 1 spsk. citronsaft. For at få de to elementer blandet godt sammen, så drejer jeg glasset rundt, indtil olien deler sig i små kugler. Når det er godt blandet, tager jeg det hele i en mundfuld. Til at starte med havde jeg altid et koldt glas vand ved siden af, således jeg kunne skylle munden ren. Shottet efterlader nemlig en hinde i munden, som nemt kan føles ulækkert.

Bland det i A38

Som noget forholdsvist nyt er jeg begyndt at blande olien ned i min A38. Jeg bruger en citronolie, som er med til at give A38’en en frisk smag. Når jeg har hældt det op i glasset deler det sig i to. Jeg bruger en teske til at blande det godt sammen, og for at få lidt at tygge på, så tilsætter jeg 10 mandler. Det smager SKØNT!

Hæld det over maden

Når du alligevel laver scramblede æg eller måske en omelet, så kan du nemt vælge den nemme løsning og hælde olien over din mad. Olien skal i dette tilfælde være så smagsneutral som muligt, ellers kan det tage den gode smagsoplevelse fra dig.

Andre måder

Du kan selvfølgelig også indtage dine olier i form af mayonnaise, pesto, hummus og lign. Men det vil jeg ikke komme ind på i dag, for i dag skal det handle om at erstatte nogle af de dyre olier. Jeg håber, du kan bruge mine tips?! Har du spørgsmål eller ønsker du at få uddybet noget mere, så er du hjertelig velkommen til at kontakte mig 😀

Kærlig hilsen Katrine

Lær, hvor nemt det er at tiltrække læsere til din blog med denne video.

Du får en kort videoguide, der med 7 nemme trin lærer dig vejen til flere læsere på din blog. 
Du får også et arbejdsark, du kan bruge som en tjekliste ved hvert blogindlæg.

Kærlig hilsen Katrine
 
Ps. Du tilmelder dig samtidig min mailliste

Tak for din tilmelding. Hold øje med din indbakke

Pin It on Pinterest