Rund fødselsdag – Laura 10 år

Rund fødselsdag – Laura 10 år

At have en rund fødselsdag er altid noget særlig. Og når det er den første runde dag, så er den måske endnu mere særlig. Mandag d. 20. juni fyldte Laura 10 år. Derfor skulle Laura også fejres med manér – og det blev hun!

Søndag d. 5. juni holdt vi både Lauras og Veras fødselsdag for familien herhjemme. Gæsterne var inviteret til morgenmad, hvor vi fik lune rundstykker og hindbærsnitte-kagemand. Vejret var heldigvis godt, og vi spiste morgenmaden på den festlige terrasse. En dejlig dag!

Om fredagen inden Lauras rigtige fødselsdag havde vi inviteret pigerne fra klassen hjem til fest i haven. Jeg har skrevet lidt om forberedelserne og det pink tema lige her. Tryk på linket og se de mange billeder fra dagen.

Laura 10 år, rund fødselsdag

Sang og flag

Om morgenen på Lauras rigtige fødselsdag vækkede vi hende med fødselsdagssang og flag. Det er en dejlig måde at blive vækket på, og der går ikke mange sekunder fra vi starter med at synge, til fødselarens smil når fra øre til øre 😀 I love that moment!!

Laura 10 år, rund fødselsdag Laura 10 år, rund fødselsdag

Laura fik to af gaverne inde i sengen. Som du kan se, så har vi alle morgenøjne, og Vera har lige gang i et stort gab på dette billede. Åh, det smitter lidt, det gab, ha-ha!!

Efter morgenmaden og åbning af de sidste gaver, sendte vi Laura i skole klokken 8, og sammen med hele 3. årgang tog hun til Fårup Sommerland. Vera, Kenneth og jeg mødtes med hende deroppe klokken 15, og selvom regnen væltede ned, blev vi deroppe. Vi tog os god tid til at prøve flere forskellige forlystelser, og omkring klokken 17 spiste vi aftensmad. Herefter kunne vi lige nå et par ture i Orkanen og Pindsvinet, og så gik turen ellers hjemad.

Det var en træt fødselar, der lynhurtigt faldt i søvn på bagsædet.

Jeg må indrømme, at jeg var en smule bange for, at Laura syntes, det havde været træls med regnvejr i Fårup, men det havde det heldigvis ikke. Hun syntes, det havde været en rigtig god dag! Hun fortalte mig senere, at det var lidt underligt at have rund fødselsdag. Underligt, men også GODT 😀

Åh, som det lettede mine bekymringer og varmede mit hjerte <3

Jeg ønsker dig en helt igennem fantastisk dag!

Kærlig hilsen Katrine

GemGem

(Visited 164 times, 1 visits today)
No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Få 5 nemme snack-opskrifter
En del af
Nyeste pins
Sådan skal du SEO-optimere

Pin It on Pinterest