Oles simregryde

Denne simregryde mødte jeg første gang nede hos Ole og Line, for længe siden. Ole og Line serverer altid lækker mad for os, når vi er på besøg, og denne gryde er ikke en undtagelse.
Retten kan varieres i uendelige variationer, og min version er ikke helt magen til originalen, som Ole serverede for os. Du kan selv bruge af de grøntsager, du måtte have i køleskabet, ligesom kødet kan tilpasses til, hvad der ligger i køledisken. Somme tider bruger jeg svinemørbrad, andre gange bruger jeg oksekød.

Oles simregryde, opskrift

Ingredienser

  • 400 gram oksekød i tern (eller svinekød)
  • 300 gram bacon, helt stykke skåret i store tern – uden hud
  • 2 løg skåret i tern
  • 1 dl rødvin
  • 1 bakke champignon (eller 3 store gulerødder eller andet grønt)
  • 2 spsk. rød pesto
  • Tomatkoncentrat
  • Oksebouillon
  • 4 dl vand
  • 3-4 dl fløde
  • Cocktailpølser
  • Evt. Chorizopølse
  • Evt. rød peber
  • Krydret med muskat og paprika, smagt til med salt og peber

 

Oles simregryde

Oles simregryde

Sådan gør du

Svits bacon og løg i en stor gryde. Kødet brunes med. Hvis jeg har chorizo i retten, så kommer jeg det i sammen med kødet og lader det stege godt med.

Tilsæt herefter rødvin og skru op i et par minutter, så spritten fordamper

Champignon, pesto, tomatkoncentrat, oksebouillon og vand hældes i gryden og den stilles på svag varme og med låg på klem i ca. 4 timer. Hvis du har mere tid, så giv den gerne den. Mindre kan også gøre det.

10 minutter før servering tilsættes fløde og cocktailpølser. Vil du have rød peber i retten, så tilsæt dem sammen med fløden og cocktailpølserne.  

Server simregryden sammen med nykogte ris.

Hvad er dine favorit-ingredienser i en simregryde?

Velbekomme!

Lær, hvor nemt det er at tiltrække læsere til din blog med denne video.

Du får en kort videoguide, der med 7 nemme trin lærer dig vejen til flere læsere på din blog. 
Du får også et arbejdsark, du kan bruge som en tjekliste ved hvert blogindlæg.

Kærlig hilsen Katrine
 
Ps. Du tilmelder dig samtidig min mailliste

Tak for din tilmelding. Hold øje med din indbakke

Pin It on Pinterest