Opskrift på nemme kanelsnegle

Ja, så har vi igen spist kanelsnegle herhjemme. De er og bliver altså bare gode! Altid! Denne gang har jeg dog snydt lidt og sprunget lidt over gærdet…som man siger…ups.

kanelsnegle, nemme, opskrift, lækre,

Jeg købte en færdig dej, og tilsatte min egen kanel-snask 😉 Nemt og hurtigt!

nemme, dej, kanelsnegle, nemt, opskrift

Altså, jeg vil ikke lave direkte reklame, så jeg har klippet lidt i billedet. Jeg håber, du kan genkende produktet. Den til kanelsnegle er ikke på billedet, men det er samme serie som de viste, så mon ikke du nemt kan finde den?!

Fyldet lavede jeg sådan her:

  • 65 gram brun farin
  • 65 gram flydende margarine
  • 2 spsk kanel

Jeg blandede alle tre dele, fordelte det på den udrullede dej. Rullede dejen til en roulade og skar snegle i ca. tre centimeters bredde hver. Jeg lagde dem i en rund form på ca. 30 cm og trykkede dem flade. De hævede lidt, mens ovnen blev varm (180 grader, ikke varmluft). Jeg bagte dem i ca. 15 minutter – til de var pæne gyldne.

Jeg sagde jo, de var nemme at lave! 😀

Jeg bager altid kanelsnegle tæt sammen. Jeg elsker nemlig, at de bliver bløde i siderne og er godt snaskede. Hvis jeg bager dem enkeltvis, så synes jeg nemt, de kan blive lidt mere tørre.

Jeg pyntede dem med glasur, da den var næsten afkølet, og hele kagen blev lynhurtigt spist af Kenneth, Vera og mig selv.

Mums! 😉

Velbekomme – og god bagelyst.

Kærlig hilsen Katrine

Lær, hvor nemt det er at tiltrække læsere til din blog med denne video.

Du får en kort videoguide, der med 7 nemme trin lærer dig vejen til flere læsere på din blog. 
Du får også et arbejdsark, du kan bruge som en tjekliste ved hvert blogindlæg.

Kærlig hilsen Katrine
 
Ps. Du tilmelder dig samtidig min mailliste

Tak for din tilmelding. Hold øje med din indbakke

Pin It on Pinterest