En drøm om MGP

I aften skal Laura og jeg til MGP i Gigantium. Vi glæder os helt vildt, og vi har glædet os længe!!

IMG_6572 IMG_6573

Forleden morgen, inden hun skulle i skole, fangede jeg hende sådan her – på bedste paparazi-vis! Billederne er vildt slørede og grynede, men de er guld værd! Hun elsker musik. Hun elsker at spille blokfløjte og hun vil så gerne gå til guitar.

Hun har hele 1. og 2. klasse gået til blokfløjte, og hun er virkelig dygtig til det. Blokfløjte kan være helt forfærdelig at høre på, og der skal ikke mange fejl til, før mine ører står af! Laura griber fløjten så snart hun kan. Hun spiller for alt og alle – og hun bliver bedre og bedre 🙂

Guitaren, som Kenneth og jeg gav hende julen 2013, har hun ikke spillet ret meget på. Det er også en svær disciplin, men hun har de sidste mange uger spurgt, om hun ikke må gå til det. Jeg har undersøgt det, og de anbefaler det fra 3. klasse. Så aftalen er, at hun starter, når hun går i 3.

Hun spurgte mig en aften, inden hun skulle sove, om hun ikke nok måtte være med i MGP. Jeg svarede ja, på én betingelse. At hun kan synge! Ellers skal hun ikke med. Hun blev glad, selvom hun ikke er så god til at synge. Øvelse gør mester, det ved hun. Så det kan være at guitaren bliver skiftet ud med en MGP-mikrofon?!

Se med i fjernsynet i aften – hold øje med os – stem på den bedste sang – MGP – MGP!

Lær, hvor nemt det er at tiltrække læsere til din blog med denne video.

Du får en kort videoguide, der med 7 nemme trin lærer dig vejen til flere læsere på din blog. 
Du får også et arbejdsark, du kan bruge som en tjekliste ved hvert blogindlæg.

Kærlig hilsen Katrine
 
Ps. Du tilmelder dig samtidig min mailliste

Tak for din tilmelding. Hold øje med din indbakke

Pin It on Pinterest