Kold kartoffelsalat – smager fantastisk!

Samme dag, som jeg lavede bagte tomater, lavede jeg også en kold kartoffelsalat. Kartoflerne havde jeg fået Kenneth til at skrælle (jeg h a d e r at skrælle kartofler!) og kogt dagen inden, således de var helt kolde, da jeg skulle lave retten. Smart!

Opskriften er igen fra Guldsmedgaard, og der var rigeligt til vores lille familie. Næsten gang er det vist nok at halvere opskriften.

kartoffelsalat, opskrift, sund, nem, lækkerOpskriften får du her:

Rigeligt til 2 voksne og 2 børn.

  • 1000 g kartofler
  • 4,5 dl yoghurt naturel
  • 3 dl creme fraiche
  • 3 spsk. revet skalotteløg
  • 1 tsk. groft salt
  • friskkværnet peber
  • 2 tsk. sennep
  • 3 spsk. frysetørret persille
  • 2 spsk. frysetørret purløg

Sådan gør du:

Skræl kartoflerne og skær dem i tern. Kog dem i små 15 minutter (eller til de er møre). Lad dem køle helt af, inden de blandes i salatsaucen.

Bland yoghurt og creme fraiche. Smag salatsaucen til med løg, sennep, salt, peber, persille og purløg. Vend de afkølede kartofler i salatsaucen.

Velbekomme!

(Visited 357 times, 1 visits today)

Lær, hvor nemt det er at tiltrække læsere til din blog med denne video.

Du får en kort videoguide, der med 7 nemme trin lærer dig vejen til flere læsere på din blog. 
Du får også et arbejdsark, du kan bruge som en tjekliste ved hvert blogindlæg.

Kærlig hilsen Katrine
 
Ps. Du tilmelder dig samtidig min mailliste

Tak for din tilmelding. Hold øje med din indbakke

Pin It on Pinterest