Katrines broccolisalat

For mere end to år siden delte jeg en opskrift på en nem, lækker og sund broccolisalat. Den kan godt tåle en genudsendelse, så den får du her!

Broccolisalaten er – som oftest – lavet på slump. Jeg kan godt lide at bruge de råvarer og rester, jeg har, så det bliver tit med “en squis af det og lidt af det”. Og når broccolien er dampet og ikke kogt, så kan jeg få alle i familien til at spise det. Så jeg damper!

katrines broccolisalat, broccoli, opskrift

broccolisalat, broccoli, opskrift broccolisalat, broccoli, opskrift broccolisalat, broccoli, opskrift  katrines broccolisalat, broccoli, opskrift

Opskriften på Katrines broccolisalat får du her:

  • 1 broccoli
  • 1 pakke bacon
  • 1 stort rødløg
  • 1 stor håndfuld rosiner (mindre eller mere efter behov)
  • ca. 1 håndfuld solsikkekerner
  • 2 spsk. skyr (eller creme fraiche)
  • 1 spsk. sukker
  • 1 spsk. hvidvinseddike

Sådan gør du:

  • bland skyr, sukker og hvidvinseddike og stil det på køl, så det kan få lov at trække smag
  • del broccolien i små buske og damp det, indtil du synes, det er tilpas sprødt
  • steg bacon sprødt på panden og køl det af på et stykke køkkenrulle, evt. på en tallerken
  • skær rødløget i små tern
  • kort før servering blandes det hele, på nær bacon. Det skal i som det allersidste, LIGE inden serveringen. Ellers bliver det blødt, synes jeg…

Jeg er vild med broccolisalat, og jeg serverer der gerne til et stykke kyllingebryst eller svinemørbrad. Det er nemt og lækkert! Og sundt 😉

Velbekomme!

Kærlig hilsen Katrine

Pin It on Pinterest