Hovedpine og en afslappet weekend

Hovedpine og en afslappet weekend

Jeg gik hjem fra arbejde i torsdags med den ondeste hovedpine længe. Den forsvandt næsten i løbet af fredagen. Lørdag mærkede jeg ikke rigtigt noget til den og i dag er den slem!

hovedpine, forårsblomster, ditte fisher

Jeg kan simpelthen ikke gennemskue, hvad det er, der udløser denne slemme hovedpine! Jeg sørger for at sove tilpas længe, jeg spiser sundt og varieret, jeg skærer ned på kaffen, jeg spiser smertestillende og jeg skruer ned for sukkeret… Hvad mere kan jeg gøre?!?

Inderst inde så er jeg helt vildt bange for, at det er min krop, der fortæller mig noget, som jeg godt ved, men som jeg ikke vil indse. Nemlig at stressen er kommet lidt for meget tilbage. Jeg får helt tårer i øjnene ved at skrive dette, og det handler måske mest om, at jeg skal “stille glasset fra mig” og sige pyt til alt det, jeg ikke kan gøre noget ved.

Jeg synes jo ellers, jeg er SÅ god til at sige pyt!

Men jeg er åbenbart eller tilsyneladende ikke god nok…

Snart er lasagnen klar. Pigerne har bestilt morfars udgave, og jeg har denne gang købt hakket kalvekød, fordi jeg har lært, at det er meget sundere for os.

Hvis du følger med på Snapchat, så har du måske set, at jeg har delt nogle billeder af sunde måltider 🙂 Jeg er blevet stærkt inspireret af det foredrag, jeg var til i onsdags. Kort fortalt, handlede det om, hvordan vi kan blive sundere og slankere ved at spise mere chokolade! Ja, MERE chokolade 😀

Det kan være, jeg vender tilbage med uddybende detaljer derfra en anden dag.

Nu vil jeg smække fødderne op og beundre mine to skønne piger, som lige nu sidder og læser i én af de pege-finde-bøger, som vi lånte på biblioteket i eftermiddags. Aj, hvor er de bare søde, de to <3

Hvis du har nogle bud på, hvad jeg mere kan gøre, for at få denne hovedpine væk, så skriv det herunder! Det kan jo være, det lige præcis er dit bud, der hjælper mig.

Kærlig hilsen Katrine

(Visited 83 times, 1 visits today)
No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Få 5 nemme snack-opskrifter
En del af
Nyeste pins
Sådan skal du SEO-optimere

Pin It on Pinterest