Jeg har tilmeldt mig Goodiebox. Og jeg har ventet i spænding. Jeg er som regel ikke så meget for vareprøver og små dimsedutter fra diverse firmaer, men jeg havde læst en del om Goodiebox på andre blogs og tænkte, at jeg ville give det en chance. Jeg elsker nemlig produkter. Især til håret.

Heldigvis blev jeg positivt overrasket!
Æsken, varerne kommer i, er smuk. Enkel og sort – og så kan jeg bruge den til noget andet også 😉
Varerne var blandt andet en meget fed, men god creme, som kan bruges til alt. Det skriver de i hvert fald. Jeg har smurt mine fingre med det, og jeg må sige, at når det værste fedtede lag er trukket ind i huden, så er det godt. Jeg kan IKKE KLARE fedtede fingre, så jeg tog lige et stykke køkkenrulle og tørrede det værste lag af.
Derudover fik jeg også en meget lovende eyeliner fra INK, Dennis Knudsen. Den er til smokey eyes, og jeg glæder mig til at prøve den. Jeg tror, det skal være på tirsdag, når jeg skal til sølvbryllup.
Der var også en balsam med, som jeg ser frem til at prøve. Jeg bruger meget balsam, for mit hår er meget tørt og filtrer let. Jeg krydser fingre for, at denne er god.

Jeg glæder mig allerede til næste gang, boxen kommer. Jeg håber, det er lige så godt som denne gang!

God dag til dig og dine 🙂

Lær, hvor nemt det er at tiltrække læsere til din blog med denne video.

Du får en kort videoguide, der med 7 nemme trin lærer dig vejen til flere læsere på din blog. 
Du får også et arbejdsark, du kan bruge som en tjekliste ved hvert blogindlæg.

Kærlig hilsen Katrine
 
Ps. Du tilmelder dig samtidig min mailliste

Tak for din tilmelding. Hold øje med din indbakke

Pin It on Pinterest