Notice: Trying to get property 'user_login' of non-object in /customers/6/9/4/willowlounge.dk/httpd.www/wp-content/plugins/wordpress-seo/frontend/schema/class-schema-utils.php on line 25

Hjemmebagt franskbrød

hjemmebagt franskbrød, opskrift, lækkert, nemt, godt brød

Somme tider, når jeg bager franskbrød, bruger jeg en hævekurv. Resultatet bliver både godt og smukt. Jeg er vild med, at brød smager godt OG ser pænt ud!

Jeg har desværre kun én hævekurv, og derfor er jeg nødt til at dele dejen i to. Dejen kan nemlig ikke være i kurven, så den anden halvdel bager jeg bare på pladen ved siden af kurven.

Opskriften er stort set den samme som de sprøde boller, jeg før har omtalt. Opskriften på franskbrød får du lige herunder.

Ingredienser til 1 franskbrød i hævekurv og 1 ved siden af:

  • 10 gram gær
  • 10 dl vand
  • 20 gram salt
  • 2 tsk honning
  • 2 tsk sirup
  • ca. 1 kg hvedemel

Sådan gør du:

  • opløs gæren i vandet (Jeg gør det altid med fingrene – så er jeg sikker på, at det hele er opløst)
  • tilsæt salt, honning og sirup og rør godt rundt (her tager jeg så en god røreske i brug, for at undgå alt for klistrede fingre)
  • tilsæt melet lidt af gangen og rør godt til
  • hvis du ikke har en røremaskine – ligesom jeg – så tag dejen ud på bordet og ælt hele dejen godt sammen
  • du skal bruge ca. 200 “tag” for at opnå en god og blød dej (med “tag” mener jeg at ælte med håndroden)
  • stil dejen til hævning, tildækket med en ren, opvredet klud
  • lad dejen hæve så længe som muligt – gerne i køleskabet til dagen efter. Du kan også sagtens lade den hæve ved stuetemperatur, det fungerer også fint
  • hæld dejen ud på et bord med en smule mel på og lad den ligge en halv times tid
  • del franskbrødsdejen i to og læg den ene halvdel i kurven, som er drysset med mel
  • form den anden halvdel til en aflang rulle, som den form, du synes, franskbrød skal have
  • pensl eventuelt brødet med mælk
  • bag dem først i 5 minutter ved 250 grader varmluft og skru herefter ned til 210 grader og bag dem yderligere 15-20 minutter
  • hold øje med brødene – for der er jo forskel på ovne

Tag brødet ud af hævekurven og lad begge franskbrød køle af på en rist. Servér gerne en skive eller to lune med lidt smør på. Dét smager fantastisk!

Velbekomme 🙂

Kærlig hilsen Katrine

Pin It on Pinterest