Find dine værdier – så du ved, hvad du skal fokusere på i dit liv

 

Har du styr på dine værdier? Kan du lyn-hurtigt nævne din top 3?

 

Enten lever du efter dine egne værdier eller også lever du efter andres

 

Hvad vil du helst? Leve efter dine egne eller efter andres?

Jeg er IKKE i tvivl. Mere. Det har jeg været. Men ikke mere!

værdier, find dine værdier

Hvis du er i tvivl om, hvad dine værdier er, kommer du nemt til at følge andres. Det betyder, at du nemt falder i hamster-hjulet og bare gør det, som andre synes er vigtigt. Du mærker ikke efter og finder ikke ud af, hvad DU gerne vil, hvad DU mener er essentielt og hvad du vil leve efter.

Værdier er følelsesmæssige tilstande, for eksempel frihed, omsorg, fællesskab. Værdier er ikke penge eller materielle ting, selvom disse også kan være vigtige i dit liv. Penge kan for eksempel være midlet til at nå dine værdier. Eksempel: Når jeg får penge, kan jeg føle mig fri, anerkendt osv.

Værdier

Værdier kan være sådan en “fluffy” ting, men når først du finder ind til dine kerneværdier og værdier, så er det ikke længere “fluffy”. Det lover jeg dig!

 

Hvordan finder du så ind til dine værdier?

Der findes rigtig mange måder at finde frem til dine værdier. Det er (muligvis) ikke noget, du finder i løbet af en time. Jeg anbefaler dig at følge nedenstående. Det virker for mig. Jeg gør det en til to gange om året – for jeg flytter mig jo hele tiden, og jeg udvikler mig.

Herunder har jeg listet en lang række værdier. Ikke alle, men mange.

  1. Du skal udvælge 8 af dem, der er allermest vigtige for dig. Hvis du synes, der mangler nogen værdier, så tilføj dem på din egen liste
  2. Dernæst skal du prioritere dem fra 1 til 8, det vil sige, bestemme hvad der er allermest vigtigt for dig og derefter næst mest vigtig osv.

 

 

Accept Entusiame Harmoni Morskab Succes Tolerance
Velstand Ambitiøs Fokus Anerkendelse Balance Beslutsomhed
Forandringer Intimitet Kontrol Forståelse Kærlighed Oplevelser
Handlekraft Disciplin Energisk Humor Frihed Fred
Nysgerrighed Nærhed Mangfoldighed Mod Ordentlighed Ro
Sikkerhed Retfærdighed Spontanitet Spænding Sundhed Troskab
Venskab Support Tryghed Visdom Sympati Trivsel
Værdighed Loyalitet Overraskelse Taknemmelighed Ydmyghed Tillid
Udfordringer Udvikling Udholdenhed Varme Stolthed Respekt
Autencitet Kreativitet Fleksibilitet Kvalitet

 

3. Skriv dine værdier ned og prioriter dem bagefter. Hvilke er vigtigst for dig? De skal selvfølgelig stå først

4. Prøv herefter at uddybe dem. Fortolk dem med dine egne ord. Hvad lægger du i ordet? Og hvad betyder det for dig i din hverdag?

 

Nu, hvor du kender dine værdier og samtidig også prioriteringen af dem, så skal du spørge dig selv; lever du efter dine værdier i dag eller er der ting eller områder, du bør kikke efter i sømmene?

 

Hvis du skulle følge dine værdier, hvad kunne/skulle du ændre i forhold til den måde du lever i dag?

 

Hvordan passer dine værdier med jobbet? Og med din fritid?

 

Tip til at huske dine værdier:

Jeg skriver mine værdier op på en halvstor plakat, som hænger i mit soveværelse. Jeg kigger på dem hver eneste dag. Både morgen og aften.
Det giver mig tryghed (hov, det er vist en værdi for mig!) at have styr på dem, at huske dem og leve efter dem. Og når jeg kan se dem, så ved jeg, at jeg ikke glemmer dem ♡

 

Hvad gør du, for at leve efter dine værdier?

 

Kærlig hilsen Katrine

Lær, hvor nemt det er at tiltrække læsere til din blog med denne video.

Du får en kort videoguide, der med 7 nemme trin lærer dig vejen til flere læsere på din blog. 
Du får også et arbejdsark, du kan bruge som en tjekliste ved hvert blogindlæg.

Kærlig hilsen Katrine
 
Ps. Du tilmelder dig samtidig min mailliste

Tak for din tilmelding. Hold øje med din indbakke

Pin It on Pinterest