Chunky chokolademuffins – nem opskrift

chunky chokolademuffins, opskrift, chokolade, muffins, nem, lækker, velbekomme

Vera ønskede, at jeg skulle bage muffins med MEGET chokolade i. Så jeg søgte lidt på nettet og fandt frem til en nem opskrift og tilsatte ekstra chokolade på toppen, inden de blev bagt.

De blev rigtig gode! Bare det, at der er store stykker chokolade på toppen gør, at konsistensen er lidt mere chunky – med bid i – end en almindelig muffin. MUMS 😉

Og opskriften får du her.

Chunky chokolademuffins med mørk og hvid chokolade

Jeg fik 16 store muffins ud af denne portion

  • 200 gram chokolade (jeg havde blandet hvid og mørk)
  • 250 gram mel
  • 225 gram sukker
  • 1 tsk natron
  • 50 gram kakaopulver
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1,25 dl mælk
  • 1 dl olie
  • 2 dl A38
  • 1 æg

Sådan gør du:

Hak chokoladen groft.

Hæld alle de tørre ingredienser i en skål og tilsæt lidt mere end halvdelen af chokoladen heri.

I en anden skål blander du alle de våde ingredienser og pisker med et piskeris så det er godt blandet sammen.

Hæld de våde ingredienser over i de tørre og vend rundt med en dejskraber – kun lige indtil alt det tørre er blevet vådt.

Fordel dejen i 16 muffinsforme og drys med de store stykker chokolade på toppen

Bag dem midt i ovnen ved ca. 180 grader i små 15 minutter

chunky chokolademuffins, opskrift, chokolade, muffins, nem, lækker, velbekomme

chunky chokolademuffins, opskrift, chokolade, muffins, nem, lækker, velbekomme

Nyd dem mens de er lune – de smager virkeligt godt 👌🏼

Velbekomme!

 

Kærlig hilsen Katrine

GemGem

(Visited 1 times, 1 visits today)

Lær, hvor nemt det er at tiltrække læsere til din blog med denne video.

Du får en kort videoguide, der med 7 nemme trin lærer dig vejen til flere læsere på din blog. 
Du får også et arbejdsark, du kan bruge som en tjekliste ved hvert blogindlæg.

Kærlig hilsen Katrine
 
Ps. Du tilmelder dig samtidig min mailliste

Tak for din tilmelding. Hold øje med din indbakke

Pin It on Pinterest