Notice: Trying to get property 'user_login' of non-object in /customers/6/9/4/willowlounge.dk/httpd.www/wp-content/plugins/wordpress-seo/frontend/schema/class-schema-utils.php on line 26

Chokoladecookies med mørk chokolade

Laura og jeg har bagt chokoladecookies i onsdags. Uhm, de er gode – og de forsvandt rimeligt hurtigt!

Ifølge opskriften (reklamelink) skulle der også kokosmel i, men jeg kan ikke lide kokos, så det lod vi være med at tilsætte. Derfor fremgår det heller ikke af min udgave af opskriften, som du finder herunder.

cookies, chokoladecookies, chokolade, opskrift, lækkert cookies, chokoladecookies, chokolade, opskrift, lækkert

Ingredienser til ca. 18 stk chokoladecookies:

  • 75 g smør
  • 100 g sukker
  • 50 g brun farin
  • 1 æg
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 100 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 knsp salt
  • 125 g mørk chokolade, groft hakket

Sådan gør du:

  • tænd ovnen på 180 grader
  • læg bagepapir på to bageplader
  • rør sukker, smør og farin sammen, til det er blødt
  • kom æg, salt og vaniljesukker i og rør godt
  • sigt mel og bagepulver i blandingen og rør det hele godt sammen
  • rør chokoladestykker i
  • brug en ske til at sætte klumper af dejen på bagepladen med ca. 5 cm mellemrum
  • pres dem evt. flade med en våd gaffel
  • bag dem i 10-12 minutter, til de er gyldne
  • lad dem køle af på en bagerist

cookies, chokoladecookies, chokolade, opskrift, lækkert

Når de mange chokoladecookies er kølet af, skal de helt klart serveres med kaffe i rigelige mængder. Det er nemlig den bedste kombination, hvis du spørger mig!

Pigerne fik en tår saftevand til – og de spiste to hver ret hurtigt 😉

cookies, chokoladecookies, chokolade, opskrift, lækkert

Cookies’ne blev lidt tynde i det og ikke seje i midten, som jeg er helt vild med. Men smagen var i TOP og de knasede skønt, ligesom pigerne er vilde med.

De er meget nemme at lave, og Laura havde ingen problemer med at gøre det meste selv. Jeg hjalp blot til med at røre lidt i skålen og hakke chokoladen. Resten klarede hun sådan set selv. Også at blødegøre smørret med sukker og farin. Først syntes hun, det var lidt ulækkert at stikke fingrene i smørret, men kort efter fortalte hun, at det var sjovt!

Jeg er vild med at have både Laura og Vera med i køkkenet, og jeg håber, at de med tiden får mere lyst til at kokkerere.

Med disse chokoladecookies er jeg sikker på, at Laura er klar igen – snart!

Velbekomme ?

Kærlig hilsen Katrine

 

Ps. Se også mine andre opskrifter på lækre kager

Pin It on Pinterest