Notice: Trying to get property 'user_login' of non-object in /customers/6/9/4/willowlounge.dk/httpd.www/wp-content/plugins/wordpress-seo/frontend/schema/class-schema-utils.php on line 25
Overnight oats eller køleskabsgrød, om du vil

Overnight oats eller køleskabsgrød, om du vil

Køleskabsgrød – overnight oats – kold havregrød

Kært barn har mange navne. Og denne grød er kær. Jeg havde helt glemt, hvor godt sådan en køleskabsgrød smager! Og så mætter den altså også godt

Jeg er I K K E grød-spiser, men lige præcis denne kan jeg godt lide. Jeg har prøvet med versioner af den, hvor der skal mælk, skyr eller A38 i. Dem kan jeg ikke lide. Jeg er i virkeligheden ikke den store mælke-elsker, men jeg er til gengæld meget glad for både skyr og A38. Mystisk nok, så kan jeg ikke lide det i grød, kun rent.

Her kommer en lille how-to, af min version:

  • 2 dl havregryn
  • 2 dl vand
  • 4 dadler
  • salt
  • vaniliepulver

 IMG_0043_2IMG_0046_2køleskabsgrød køleskabsgrød

Det hele blandes sammen i en skål, som lukkes tæt og stilles på køl, indtil det skal spises. Dadlerne bliver opløst i blandingen, så de kan næsten ikke ses og slet ikke smages. Eller jo, det giver en dejlig sød smag til grøden. Og dét er fantastisk!

Portionen her er stor nok til to omgange. Når jeg tager første portion (halvdelen), tager jeg den over i en dyb tallerken, tilsætter lidt vand og spiser med velbehag. Nogle gange pynter jeg den med bær, æbler i tern eller pærestykker. Men så er der også fest, haha!

Resten stiller jeg tilbage i køleskabet, indtil næste morgen

Jeg har ikke spist køleskabsgrød i meget lang tid. Jeg har helt glemt at lave den. I det sidste lange stykke tid, har jeg først spist morgenmad, når jeg har afleveret børnene og er kommet hjem igen. Så er der ro på – og ofte har jeg syndet med boller, rundstykker eller noget andet glutenfyldt  …og kaffe!

Nu har jeg grøden klar, og jeg glæder mig allerede til at spise den. Der er godt nok også gluten i havregrynene, men der er ingen sukker, smør, ost eller chokolade, fnis…

Jeg ønsker dig en skøn dag med al den kaffe, du kan drikke 🙂

Pandekager – små, sunde og fluffy

Pandekager – små, sunde og fluffy

Små, lækre og sunde pandekager

Små pandekager, der smager skønt!

små, lækre, fluffy, pandekager små, opskrift, lækkert, sundt, nemt  små, lækre, fluffy, pandekager små, opskrift, lækkert, sundt, nemt

Til weekendens morgenmad lavede jeg lækre og fluffy pandekager med revet æble. Laura og jeg spiste dem med velbehag.
Jeg havde lavet dejen aftenen før, så det var nemt om morgenen. Jeg skulle blot stege dem på en varm pande, og så var vi klar til at spise 😉 Nemt, siger jeg bare!!

Opskriften, som er til en enkelt person, kommer her:

  • 1 æg (delt)
  • 1 dl skyr/A38/creme fraiche
  • 30 g mel
  • 1/4 tsk natron
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 1 æble
  • vaniliekorn

Sådan laver du de små pandekager:

  • del ægget
  • pisk hviden stiv
  • pisk æggeblommen med skyr, mel, vaniliekorn, natron og bagepulver
  • riv æblet groft og bland det med æggeblommemassen
  • vend hviden i æggeblommemassen
  • steg pandekagerne på en varm pande med en smule fedtstof

Vi spiser som regel disse små pandekager med en lille klat marmelade på toppen. De vil helt sikkert også smage godt med frisk frugt og lidt skyr. Eller måske med is til 🙂

Velbekomme!

Kærlig hilsen Katrine

Ps. Se alle mine opskrifter lige her

Müsli af den hjemmelavede slags

Müsli af den hjemmelavede slags

Müsli af den hjemmelavede slags

Müsli – eller granola som det også hedder – er MEGA nemt at lave selv. Læs med herunder.

müsli, hjemmelavet, nemt, opskrift, velbekomme

Jeg har længe villet lave müsli selv – og forleden fik jeg endelig tid til det! Det er en succes, og glasset er næsten tomt allerede. Jeg kan varmt anbefale at gøre det. Det er SÅ nemt 🙂

Min opskrift på müsli kommer her:

  • 1 dl havregryn
  • 1 spsk. sesamfrø
  • 2 spsk. solsikkekerner
  • 3 spsk. hørfrø
  • 50 g. mandler – groft hakket
  • 25 g. pistacienødder – groft hakket
  • 1 spsk. honning

Sådan gør du:

Det hele blandes i en skål og fordeles på bagepapir. Jeg bagte mit i ca. 13-14 minutter ved 200 grader, hvilket enten var lidt for varmt eller lidt for længe. Det er blevet en lille smule for mørkt, synes jeg. Næste gang tror jeg, jeg vil prøve med en lavere temperatur. Fx 180 grader. Husk at vende det en gang eller to undervejs.

müsli, hjemmelavet, nemt, opskrift, velbekomme müsli, hjemmelavet, nemt, opskrift, velbekomme müsli, hjemmelavet, nemt, opskrift, velbekomme

Jeg nyder det ovenpå min A38 om morgenen eller sammen med skyr og en lille smule sirup om aftenen.

Velbekomme!

Kærlig hilsen Katrine

Havregrynsboller til madpakken

Havregrynsboller til madpakken

havregrynsboller, opskrift, madpakke, gode, boller

Jeg har bagt havregrynsboller, og jeg har ikke smagt dem endnu. De ligger og køler af.

Bollerne er lavet på slump, men jeg forsøger at gengive den til dig her:

  • en god slat yoghurt naturel
  • 5 g gær
  • 2 dl lunkent vand
  • 1 spsk honning
  • 1 dl havregryn
  • 1 tsk salt
  • 100 g grahamsmel
  • hvedemel så det passer

Dejen æltes godt sammen og stilles tildækket til hævning et lunt sted. Form bollerne og lad dem efterhæve en lille halv times tid. Ud af ovenstående fik jeg 16 boller, som jeg bagte i ca. 20 minutter ved 200 grader. Jeg penslede dem inden de blev bagt.

Jeg håber, de er gode som madpakke-boller. Både til Laura og mig 🙂

Velbekomme!

Kærlig hilsen Katrine

Boller – langtidshævede

Nemme og lækre langtidshævede boller

brød, boller, dej, lækre, nemme, langtidshævede

Billede lånt lige her
Jeg lavede i aftes en lækker og MEGET nem dej, som har stået i køleskabet natten over. Jeg brugte to skeer til at lave ni boller med, som jeg bagte i omkring 10 minutter. Jeg serverede bollerne med smør, ost, hjemmelavet marmelade og nutella. Det var et hit hos både Vera, Laura og fætter Anders, som har sovet her i nat.
Opskrift med mere finder du her
Jeg er så glad for, at jeg er kommet i gang med at bage igen. Det er skønt, og jeg har virkelig savnet det. Både at spise og bage det. Det lyder måske mærkeligt, men jeg elsker processen med at bage. Også selvom processen somme tider er kort…og andre gange lang!
Søndagen skal gå med at lege, forberede ugen, der kommer, rydde op, hygge, besøge mine forældre og ellers bare samle kræfter til at starte en ny uge op!
God søndag til dig og dine 🙂
Kærlig hilsen Katrine

Pin It on Pinterest