Chunky chokolademuffins

Chunky chokolademuffins

Chunky chokolademuffins – nem opskrift

chunky chokolademuffins, opskrift, chokolade, muffins, nem, lækker, velbekomme

Vera ønskede, at jeg skulle bage muffins med MEGET chokolade i. Så jeg søgte lidt på nettet og fandt frem til en nem opskrift og tilsatte ekstra chokolade på toppen, inden de blev bagt.

De blev rigtig gode! Bare det, at der er store stykker chokolade på toppen gør, at konsistensen er lidt mere chunky – med bid i – end en almindelig muffin. MUMS 😉

Og opskriften får du her.

Chunky chokolademuffins med mørk og hvid chokolade

Jeg fik 16 store muffins ud af denne portion

  • 200 gram chokolade (jeg havde blandet hvid og mørk)
  • 250 gram mel
  • 225 gram sukker
  • 1 tsk natron
  • 50 gram kakaopulver
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1,25 dl mælk
  • 1 dl olie
  • 2 dl A38
  • 1 æg

Sådan gør du:

Hak chokoladen groft.

Hæld alle de tørre ingredienser i en skål og tilsæt lidt mere end halvdelen af chokoladen heri.

I en anden skål blander du alle de våde ingredienser og pisker med et piskeris så det er godt blandet sammen.

Hæld de våde ingredienser over i de tørre og vend rundt med en dejskraber – kun lige indtil alt det tørre er blevet vådt.

Fordel dejen i 16 muffinsforme og drys med de store stykker chokolade på toppen

Bag dem midt i ovnen ved ca. 180 grader i små 15 minutter

chunky chokolademuffins, opskrift, chokolade, muffins, nem, lækker, velbekomme

chunky chokolademuffins, opskrift, chokolade, muffins, nem, lækker, velbekomme

Nyd dem mens de er lune – de smager virkeligt godt 👌🏼

Velbekomme!

 

Kærlig hilsen Katrine

GemGem

Bondekonens Chokoladekage

Bondekonens Chokoladekage

Bondekonens Chokoladekage

Vera havde til sin fødselsdag bestilt chokoladekage. Nogle gange synes jeg, at en klassisk chokoladekage kan blive tør og kedelig. Til trods for det, så kender jeg ingen børn, der IKKE kan lide den klassiske udgave.

Men det holdt mig ikke tilbage for at prøve en ny variation. Denne variant er meget mild og tilpas svampet. Du får lidt klistrede fingre, og den er IKKE tør!

Portionen her svarer til en hel bradepande.

bondekonens chokoladekage, opskrift

Opskrift på Bondekonens Chokoladekage:

  • 150 g smør
  • 450 g sukker
  • 3 æg
  • 75 g kakao
  • 600 g hvedemel
  • 3 tsk natron
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 7,5 dl kærnemælk

Sådan gør du:

Smelt smøret i en lille gryde og rør det med sukkeret.

Tilsæt æg, ét af gangen, og pisk det lyst og skummende.

Bland kakao, mel, natron og vaniljesukker og sigt det i dejen under omrøring – skiftevis med kærnemælken.

Fordel dejen i en bradepande med bagepapir (jeg delte den i to mindre forme).

Bag kagen nederst i ovnen ved 200 grader i 20-25 minutter.

 

Jeg pyntede de to helt afkølede kager med sukkerpapir med Frozen-tema på. Det var et HIT! Både pynten og kagerne 😀

Bondekonens chokoladekage, Vera 6 år, fødselsdag, hurra, tillykke

Velbekomme – og god bagelyst!

Kærlig hilsen Katrine

GemGem

Æblekage med brun farin

Æblekage med brun farin

Æblekage med farin

Farin er sukker – og sukker er IKKE godt, når man som jeg gerne vil slanke sig. Jeg har tidligere delt denne opskrift med dig, men jeg gør det igen, for den er simpelthen SÅ god og super aktuel!

Og jeg vil også tilføje, at jeg lever ikke kun efter at spise sundt herhjemme. Det handler også om livskvalitet – men det vil jeg komme ind på en anden gang…

farin, æblekage, opskrift, lækkert, æble, æbler,

I søndags bagte Laura og jeg denne lækre og meget usunde æblekage med brun farin drysset på toppen. Og den smagte SKØNT! Jeg deler derfor opskriften med dig 😀

Jeg havde to fade, som jeg delte dejen op i – fordi jeg ikke ville have en alt for tyk bund. Jeg brugte en klassisk tærteform og et firkantet fad på 15×25.

Ingredienser:

  • 200 g blødt smør (jeg smeltede det)
  • 3 dl. sukker, ca. 250 g
  • 1 vaniljestang
  • 4 æg
  • 1 dl mælk
  • 4½ dl hvedemel, ca. 275 g
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 500 gram æbler i skiver (mine havde været frosset)
  • 250 gram brun farin

Sådan gør du:

Flæk vaniljestangen og del kornene med lidt af sukkeret. Pisk smør og sukker lyst og luftigt. Pisk æggene i ét ad gangen. Jeg har tidligere haft dårlig erfaring med rådne æg, så jeg slår altid ægget ud i et glas, inden jeg hælder det i dejen. Blot et tip…

Sigt mel, bagepulver og vaniljesukker sammen, og rør det i dejen skiftevis med mælken. Smør fadene med fedtstof og fordel halvdelen af dejen i hver sin bund og fordel æblerne ovenpå. Det gør ikke noget, at der er mange, de forsvinder ned i kagen, når den bliver bagt.

Drys til sidst med brun farin over æblerne, så de er godt dækket til. Den brune farin smelter på toppen af kagen og søger lidt ned mod bunden. Det gør kagen lidt ekstra snasket, samtidig med, at den bliver en smule sprød på toppen. Uhm…!

Bag kagen midt i en 175 grader varm ovn i ca. 35 min. alt efter tykkelse. Tjek med en kødnål, om den er bagt, eller om der sidder lidt dej fast.

farin, æblekage, opskrift, lækkert, æble, æbler,

farin, æblekage, opskrift, lækkert, æble, æbler,

farin, æblekage, opskrift, lækkert, æble, æbler,

farin, æblekage, opskrift, lækkert, æble, æbler,

Da jeg delte opskriften med dig sidste år, var jeg ikke klar over, at skyr ikke er sundt. Jeg var blevet farvet af medierne og hoppede derfor med på skyr-vognen. Det viser sig, at der ikke er alle de gode mælkesyrebakterier i skyr, som der fx er i græsk yoghurt eller A-38. Jeg vil derfor ikke anbefale, at du serverer skyr til æblekagen. Brug i stedet creme fraiche eller græsk yoghurt 2%. Bland lidt vaniljekorn i – dét er lækkert!

Jeg rørte lidt skyr med vaniljepulver og serverede det til den lune æblekage. Mums, det var lækkert!

Velbekomme.

Kærlig hilsen Katrine

Har du lyst til at se andre af mine opskrifter – KLIK HER

Rabarbertærte med ricotta, citron og kanel

Rabarbertærte med ricotta, citron og kanel

Rabarbertærte med ricotta, citron og kanel

Rabarbertærte i en ny udgave. Jeg kunne ikke stå for fristelsen af denne tærte, og jeg sprang derfor på denne version af rabarbertærte. Jeg havde ikke set denne kombination før. Har du prøvet den før?

Den er med ricotta, citron og kanel. Ricotta er en italiensk friskost, som jeg ikke havde stiftet bekendskab med før. Men det har jeg nu. Opskriften fik jeg af en seminarieveninde, og den smagte godt! Rigtigt godt!

rabarbertærte med ricottaost, kanel og citron

Opskrift til rabarbertærte:

  • 300 g rabarber (i stænger og ikke små stykker, som jeg har gjort her)
  • 75 g sukker
  • 1 rulle butterdej (fra køl)
  • 250 g ricotta
  • 100 g flormelis
  • saft og skal af en usprøjtet citron
  • 1 æggeblomme
  • 30 g sukker
  • 2 tsk kanel

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 125 grader. Rens rabarberne og skær dem i stænger, 20-25 cm lange. Læg dem i en frysepose og hæld sukkeret over. Ryst posen godt, så sukkeret bliver fordelt på rabarberne. Bag stængerne i ovnen i ca. 15 minutter, til de er møre. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af, mens du laver resten af opskriften.

Find en anden bageplade frem og læg butterdejen herpå, med bagepapir under. Fold ca. 2 cm af butterdejen ind over alle fire kanter, således du får en flad tærtebund med en kant hele vejen rundt.

Pisk ricottaen med flormelis, citronsaft og citronskal og fordel det på tærtebunden i et jævnt lag. Læg de lange rabarberstænger ovenpå ricottaen. Pensl kanten med en pisket æggeblomme og drys hele tærten med sukker og kanel.

Varm ovnen op til 185 grader og bag tærten i ovnen i ca. 25 minutter, til butterdejen er flot gylden. Server evt. creme fraiche eller vaniljeis til den lune rabarbertærte.

rabarbertærte med ricottaost, kanel og citron

Jeg serverede vaniljeis til tærten – og det smagte virkeligt godt 😀

Velbekomme!

Kærlig hilsen Katrine

Kanelsnegle – opskrift med kagecreme i remoncen

Kanelsnegle – opskrift med kagecreme i remoncen

Lækre kanelsnegle med kagecreme i remoncen

Kanelsnegle med kagecreme?! Ja, tak!

kanelsnegle, opskrift, nemt, nem, kanel

Når jeg bager kanelsnegle, tilsætter jeg altid kagecreme i remoncen. Jeg er ikke specielt vild med kagecreme, men i kanelsneglene er det godt! Jeg synes, det giver det bedste resultat. Kanelsneglene bliver altid lækre og svampede, og så holder de sig bedre i længere tid.

Opskriften har jeg taget fra “Den store fødselsdagsbagebog” fra Amo, og den kommer her:

Duftende kanelsnegle:

  • 300 g hvedemel
  • 100 margarine
  • 50 g gær
  • 1 spsk sukker
  • 1/2 tsk salt
  • 1 æg
  • 1 dl mælk

Remonce:

  • 100 g margarine
  • 100 g brun farin
  • 2 tsk kanel
  • 2 spsk kagecreme

Sådan gør du – dejen:

Lun mælk og margarine og opløs gæren heri. Tilsæt sukker og rør godt rundt. Tilsæt resten af ingredienserne og ælt til dejen er ensartet og glat. Dejen skal være meget fedtet, og jeg undlader som regel at stikke fingrene i den. Den er så blød og nem at røre i, at jeg sagtens kan bruge skeen. Stil den til hævning, til den er dobbelt størrelse.

Sådan gør du – remonce:

Smelt margarine, farin og kanel i en gryde, så det bliver flydende. Bland kagecremen i remoncen, så næsten alle klumperne er væk. Det gør ikke noget, at der er nogle få klumper. De smelter, når kanelsneglene bliver bagt.

Tilbage til dejen:

Del dejen i to og rul dem ud til to store firkanter. (ca. 30×30). Fordel remoncen og rul til en roulade. Skær hver roulade ud i ca. 12 stykker/snegle.

Jeg sætter altid sneglene i en lille bradepande – enten rund eller firkantet – og lader dem hæve og bage heri. Det gør, at kanterne på sneglene bliver bløde og svampede. Ligesom jeg elsker det. 

Tryk sneglene flade og lad dem efterhæve tildækket i ca. 20 min., mens ovnen varmes til 200 grader. Har du mere remonce tilbage, så kom det på toppen af sneglene. Det skader absolut ikke!

Bag sneglene til de er gyldne og lækre. Tiden afhænger af, om du bager dem enkeltvis eller tæt sammen. Enkeltvis skal de have 8-10 min og tæt sammen skal de have ca. 15 min. Hold øje med dem – du kender bedst din ovn selv ;)

Pynt med glasur, når de er kølet (næsten) af. Hvis du da kan vente så længe…

Velbekomme!

Kærlig hilsen Katrine

Chokoladecookies – opskrift fra Lauras kogebog

Chokoladecookies – opskrift fra Lauras kogebog

Chokoladecookies med mørk chokolade

Laura og jeg har bagt chokoladecookies i onsdags. Uhm, de er gode – og de forsvandt rimeligt hurtigt!

Ifølge opskriften (reklamelink) skulle der også kokosmel i, men jeg kan ikke lide kokos, så det lod vi være med at tilsætte. Derfor fremgår det heller ikke af min udgave af opskriften, som du finder herunder.

cookies, chokoladecookies, chokolade, opskrift, lækkert (mere…)

Side 1 af 3123

Lær, hvor nemt det er at tiltrække læsere til din blog med denne video.

Du får en kort videoguide, der med 7 nemme trin lærer dig vejen til flere læsere på din blog. 
Du får også et arbejdsark, du kan bruge som en tjekliste ved hvert blogindlæg.

Kærlig hilsen Katrine
 
Ps. Du tilmelder dig samtidig min mailliste

Tak for din tilmelding. Hold øje med din indbakke

Pin It on Pinterest