Malaga – forårets ferie

Malaga – forårets ferie

Malaga – forårets ferie

Det varer ikke længe, før vi skal på ferie i Malaga.

Jeg glæder mig, og det gør pigerne og Kenneth også.

Vi skal besøge mine forældre, som har lejet en lejlighed dernede, så vi skal “kun” betale for flybilletterne – og for mad og oplevelser.

Det bliver så skønt.

 

Turen går til Malaga

 

What to see, buy and eat in Malaga?

Lejligheden ligger en god halv times tid væk fra byen Malaga. Jeg har planer om, at vi én af dagene skal være ægte turister i Malaga by – måske med en sejlrundtur, sidde ved HC Andersen eller spise lækre tapas.

Intet er fastlagt endnu, og jeg vil gerne have input fra dig.

Har du været i Malaga?

Har du gode erfaringer og oplevelser, du vil dele med mig?

Skriv til mig og inspirer mig 😀

 

For tre år siden var vi også i Malaga, hvor vi en af dagene tog en tur til Gibraltar. Dét var spændende. Især turen op og ned med de populære Cable Cars var fantastisk.

Udsigten var spektakulær og aberne var mange og skøre 😉

 

Så denne gang skal vi ikke besøge de aber. “Been there, done that”, som man siger.

Vi skal opleve noget nyt, og vi håber på, at vejret er med os ☀️

turen går til malaga

Apropos ferie – vi er også i gang med at planlægge sommerferie, og jeg  vil (selvfølgelig) gerne en tur til New York. Men…jeg må også indrømme, at jeg vil til det store æble uden børn. Og jeg vil ikke holde sommerferie uden børn. Så turen derover må vente lidt.

I stedet drømmer jeg om at komme på en all inclusive-ferie, hvor jeg SLET ikke skal tænke på noget som helst af det praktiske. Det kunne være så fedt at holde ferie, hvor jeg ikke skal holde styr på logistikken, sørge for maden og så videre.

Kender du det? 🤔 Det er som om, det altid er moderen, der sørger for, at alting spiller.

Det kunne være fedt at holde ferie fra dét – bare en uges tid eller to ♥️

 

Hvor skal du holde sommerferie henne? Har du overhovedet planlagt noget endnu? Eller det er måske længe siden? 😉

 

Kærlig hilsen Katrine

GemGem

GemGem

GemGem

December – jeg er vild med dig

December – jeg er vild med dig

December måned er min yndlings

Især når solen skinner. Og skulle der være lidt sne, så er det bare helt perfekt. Det gør så meget godt for min julestemning, og jeg elsker-elsker-elsker blå himmel.

I dag er det blevet min tur til at åbne en låge i Bloggers By Hearts julekalender, og som du måske kan fornemme, så er jeg i total overskud i disse dage, til trods for, at jeg er bagud med juleplanerne.

December, selfie, room with a view

Billedet herover er egentligt fra min Snapchat, men derfor kan jeg jo godt bruge det her. Det er nemlig MEGET sigende om min tilstand pt.

Glad ♥️

 

december, glædelig jul, Molly, sne, snevejr

december, glædelig jul, julebanko

december, glædelig jul, julebanko

December er speciel – på den gode måde

December måned indeholder altid mange begivenheder for mig og familien herhjemme. Jeg tænker, at det er gældende for de fleste familier, og jeg er glad for det.

Selvom vi har trætte børn, og jeg til tider korser mig over at “skulle” og “burde”, så elsker jeg det.

Jeg elsker nærheden, stemningen, glæden og alt hver der hører julen til.

 

december, royal copenhagen, fødselsdag, glædelig jul, julekop

Den 3. december er jo min fødselsdag, og i år fik jeg blandt andet sådan en smuk julekop. Den gør mig glad, så jeg har købt tilhørende desserttallerken dertil, og endda et ekstra sæt, så Kenneth kan få tilsvarende at drikke kaffe af.

I LOVE IT ☕️ 🎄

 

Juleaften nærmer sig

I dag er d. 16. december. Der er 8 dage til juleaften, og jeg er ikke i nærheden af at være klar.

Det gør ikke noget, for jeg kan mærke, at jeg ikke stresser over det i år. I år trækker jeg vejret helt ned i maven. Jeg uddelegerer og jeg tager den med ro.

Det bliver jo jul alligevel.

I dag har vi pyntet vores juletræ, mens vi hørte julemusik. Alt er godt!

 

Jeg ønsker dig og dine den bedste december måned, og må din juleaften blive lige så skøn, som du fortjener det!

 

Kærlig hilsen Katrine

I morgen kl. 9 åbnes låge nr. 17 i Bloggers By Hearts julekalender hos Katja.

GemGemGemGem

GemGem

GemGem

GemGemGemGem

GemGem

GemGem

RadiCover – cover til Lauras iPad

RadiCover – cover til Lauras iPad

Radicover

Jeg er i denne heldige situation, at jeg har fået lov til at teste et cover fra RadiCover. Så hermed en lille reklame fra mig til dig.

RadiCover kender du måske. De er kendt for at lave beskyttelse mod de strålinger, der kommer fra vores devices. Måske er du bekendt med, at mobilerne og iPad’erne sender stråler ud, der kan være skadelige for os. Det kan medføre hovedpine, søvnbesvær, koncentrationsbesvær og celleforandringer.

 

Det er jo fuldstændigt vanvittigt!!

 

Kenneth går altid med sin mobil i højre bukselomme. Mobilen ligger altså op ad hans lår det meste af dagen.

For nogle uger siden fortalte han mig, at han havde et lille område på sit lår, som han ikke rigtig kunne mærke. Han var følelsesløs på et område, der svarer til en lille hånd.

Jeg var slet ikke i tvivl om, at det var strålerne, der var skyld i det. Og jeg fortalte Kenneth, at vi skulle anskaffe os et cover, der kan beskytte ham.

MEN…

Kenneth har fået en iPhone X, og RadiCover har endnu ikke cover til denne nye model, så derfor valgte jeg i stedet at teste et cover til Lauras iPad.

 

RadiCover til iPad

Vi satte coveret på, og Laura blev LYN-hurtigt glad for det.

Hun fortalte mig, at dét, hun er mest glad for ved coveret er, at det lukker rigtigt godt omkring iPad’en, og at den kan stå op, så hun nemt kan se Youtube derpå. Og så tilføjer hun også, at hun er vildt glad for, at hun ikke bliver ramt “af de der stråler” (som hun siger det) 😉

Måske du kan fornemme, at iPad’en buer lidt oppe i toppen?

Den er god nok. Laura er kommet til at bøje den inden coveret kom på, men heldigvis er den ikke knækket. Så vi er alle MEGET glade for coveret herhjemme – så er iPad’en nemlig godt beskyttet. Og går forhåbenligt aldrig i stykker 😀

 

Vi har kun haft coveret i et par dage, og indtil nu er det lovende. Det lever fuldt op til vores krav, og hende, der skal bruge det hver dag, er tilfreds. Så top-point herfra 🙂

 

Har du erfaring med RadiCover?

Jeg vil rigtig gerne høre om det, så skriv lige til mig 😉

 

Rigtig god weekend til dig og dine.

 

Kærlig hilsen Katrine

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

20 ting, der gør mig glad

20 ting, der gør mig glad

20 ting, der gør mig glad

 

For lang tid siden lavede jeg denne liste – og forleden, da jeg var ved at rydde op i mine bunker, dukkede den frem. 20 ting, der gør mig glad. Aj, hvor blev jeg glad, da jeg læste den, for det er fuldstændigt rigtigt, stadigvæk!

20 ting, der gør mig glad, 20 ting der gør mig glad, selfie

Det er en supergod refleksionsøvelse, så jeg kan kun anbefale dig, at lave din egen. Måske du kan hente inspiration i min.

Der er ingen prioritering i rækkefølgen. Alt er noteret ned, som jeg kom i tanke om det.

Jeg lavede listen tilbage fra den weekend, hvor jeg var sammen med disse to skønne kvinder. ♥️

 

20 ting, der gør mig glad

  1. kaffe(-pauser)
  2. kys og kærtegn
  3. grin og latter med mine piger og min mand
  4. højhælede sko
  5. musik
  6. mad
  7. rødvin (og hvidvin, ja, og også rosé)
  8. alenetid
  9. blogge
  10. læse
  11. være kreativ med pigerne
  12. planlægge ferier
  13. rejse på ferie
  14. mit selvstændige liv
  15. se mine børn glade
  16. høre familien grine og snakke
  17. når solen skinner og himlen er blå
  18. tid med veninderne
  19. når min mand overrasker (med chokolade, aftensmad, støvsugning osv.)
  20. at jeg ikke længere er ansat i folkeskolens rammer

 

Nu, hvor jeg har skrevet disse 20 ind som et blogindlæg, så kan jeg nemt tilføje mange flere.

Dét med at holde fokus på det positive og på dét, der gør mig glad, er virkelig godt for mit mindset og mit selvværd.

Øvelsen her er med til at stimulere hjernen, så den producerer flere af de hormoner, der giver følelsen af glæde og nydelse.

 

Prøv det!

Det er godt – jeg lover det 😀

 

Jeg ønsker dig en skøn dag og en dejlig weekend ♥️

 

Kærlig hilsen Katrine

GemGem

GemGem

Stærke kvinder #4

Stærke kvinder #4

Stærke kvinder, der inspirerer mig #4

 

Tilbage i august måned delte jeg interview nummer 3 med én af de mange stærke kvinder, som jeg er dybt inspireret af. Del 1 og del 2 kan du også læse om.

Nu er jeg klar med nummer 4 i rækken. Og denne gang er det Tina fra Dasilvas.dk, der deler sine tanker og fortælling om dét at være selvstændig og starte selvstændigt op.

Læs med – jeg er vild med, at Tina bruger sit netværk rigtigt meget. Dét er på min to-do liste. Netværk er for mig vigtigt og størstedelen af mit eksistensgrundlag i min lille business.

 

Rigtig god læselyst 🙂

stærke kvinder

Hvordan fik du idéen til at starte dasilvas.dk?

Jeg har haft CVR-nummer i mange år. Faktisk helt tilbage fra 2004 kunne jeg lige se, da jeg tjekkede, før jeg skrev dette indlæg på din blog. Idéen var dengang – ganske som nu – at jeg skulle skrive professionelt for andre. Mit firma dengang hed Word & ord, fordi jeg både tekstforfatter på engelsk og dansk. Det var dog ren bibeskæftigelse, da jeg havde fuldtidsjob i den kreative branche, så det var mere for sjov end for at ende med at leve af det.

I 2009 flyttede min familie til Brasilien og kort tid efter fik jeg en henvendelse fra en tidligere kollega, som gerne ville have, at jeg blev underleverandør af tekster til det firma, hvor han nu var ansat – og mit firma fik langsomt en større og større omsætning.

Parallelt med dette skiftede firmaet navn til DA SILVA DESIGN, fordi jeg samme år fik idéen, at jeg ville udvikle en sandalkollektion, mens jeg boede i Brasilien, som jeg så ville sælge i Danmark. Som sagt så gjort – og dette eventyr udlevede jeg i 2010, hvor jeg åbnede en sommerbutik i Tversted og solgte de sandaler, jeg havde designet og fået produceret i Brasilien. Af flere grunde valgte jeg dog at lukke firmaet – og kastede mig derefter ud i at starte et farve- og stilfirma i Brasilien baseret på et norsk koncept. Mit firma hed Image People Brasil – og jeg havde det i et års tid og tog idéen med hjem til Danmark, hvor jeg efter et års tid på pause som selvstændig, åbnede et lille farve- og stilfirma under navnet Skønhedsprikken. Sideløbende med det fortsatte jeg som tekstforfatter ved siden af jobbet, men opgaverne blev flere og flere.

 

Hvornår gik du for alvor i gang med at arbejde med dasilvas.dk?

Foråret 2015 tog jeg beslutningen om at blive selvstændig, og jeg sagde mit godt betalte, faste job med en god pension op for at starte mit marketing- og tekstforfatterfirma op ved siden af farve- og stilfirmaet, hvor jeg tilbød konsultationer til kunder og holdt lidt foredrag om farver og stil for netværk og butikker.

 

Hvad er dit mål med det?

Mit mål var og er, at jeg kan leve af det, jeg elsker mest – at skrive, og at være min egen chef. Jeg er drevet af lysten til at hjælpe andre med at øge deres firmas synlighed i havet af medier og kanaler, hvor det er alles kamp mod alle.

 

Hvad har det betydet for din hverdag at have dasilvas.dk? Og hvilken forskel gør det for dig, primært?

Min hverdag er både mere usikker og meget mere spændende. Jeg bestemmer selv og er selv ansvarlig for, at jeg har en indtjening. I starten var jeg meget ude hos mine første kunder, der dels var en tidligere arbejdsplads og dels tidligere chefer, som gerne ville bruge mig freelance. Nu er jeg mere på kontoret i mit firma og ikke hos kunderne andet end til briefing- eller statusmøder.

Noget af det, som er markant anderledes, er, at jeg sidder i flere netværk – dels for at have et socialt samvær med andre, men måske i endnu højere grad for at holde mig opdateret fagligt. Den største og vigtigste forskel er den frihed, jeg føler som selvstændig. Og så den ”spænding”, som det jo er at være helt og aldeles ansvarlig selv for, hvad er kommer ind på kontoen, når måneden er gået og fakturaerne skal sendes.

Jeg elsker min hverdag i langt højere grad – dét er den vigtigste forskel. Og så – desværre – en længere arbejdsdag med flere timer bag skrivebordet end da, jeg har var ansat.

 

Hvad har været din største succesoplevelse?

For mig er det en succes at have lykkedes med at få gang i virksomheden – også selv om der er kunder, som er faldet fra undervejs. Den største succes er også, når en ny kunde kommer til. Jeg har ikke markedsført mig på andet end at levere et godt stykke arbejde, og så er kunderne ”kommet af sig selv”.

Noget af det, som jeg også er stolt over er de samarbejdspartnere, som jeg har fået gennem den tid, hvor jeg har været selvstændig – både inden for det grafiske og inden for radio- og filmproduktion. At andre vil samarbejde med mig, fordi vi har samme mål for vores virksomheder er meget stort for mig.

 

Hvad eller hvem er din(e) største inspirationskilder?

Jeg finder min inspiration i mig selv. Jeg har ikke stjerner eller idoler, jeg ser op til. Det, som driver mig, er en indre energi.

 

Hvad synes din omgangskreds om, at du har dasilvas.dk?

Mine venner og familie synes, det er helt fint, at jeg er selvstændig. Jeg har aldrig haft et job i mere end to år, så de er vant til, at jeg skifter spor tit. Så for dem var det ”business as usual”, da jeg valgte at blive selvstændig.

 

Hvad gør du for at blive ved med at holde dasilvas.dk interessant for følgerne/kunderne?

Jeg leverer ”varen” i en høj kvalitet og til tiden. Det er det, som jeg bliver valgt på – og som får dem til at komme igen.

 

Hvornår føler du, at du har succes med dasilvas.dk?

For mig er hver dag en succes. Jeg er taknemmelig hver eneste dag. Det er fedt, når en ny kunde ”kommer igen” og jeg for anden gang kan løse en opgave. Så ved jeg, at jeg har gjort det godt. Det er også fedt, når jeg får faste kunder. Så … jeg har ikke én formel på, hvad succes er.

 

Hvis du skulle forbedre noget, hvad skulle det så være?

Jeg ville gerne fokusere endnu mere ind på de services, som giver kunderne størst værdi – og så ville jeg ønske, jeg havde mere tid til at følge op hos eksisterende kunder. Plus at få systematiseret og opdateret min egen markedsføring.

 

Hvad er det bedste ved at have dasilvas.dk?

Friheden og at være min egen chef.

 

Har du nogle gode råd til andre, der gerne vil i gang med eller blot forbedre deres marketingplan?

Ja, de kan ringe til mig – jeg kan godt give en times gratis telefonrådgivning om løst og fast. Mit nummer er 22 98 99 40.

 

Er der andet, du ønsker af fortælle eller dele med mig?

Tak for muligheden for at dele ud af min iværksætterhistorie. Det er altid skønt at dele ud.

 

Tak for dine ord, Tina.

Jeg håber, at du, kære læser, finder Tinas verden lige så spændende, som jeg gør. Jeg er vild med at blive klogere på, hvordan andre stærke kvinder er nået dertil i deres karriere, hvor de netop er.

Såååå spændende, hvis du spørger mig 😉

Er du mere nysgerrig, så følg Tina på LinkedIn og se hendes hjemmeside.

 

Kærlig hilsen Katrine

GemGemGemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

Charme, selvtillid og lækkert hår

Hvem elsker ikke lækkert hår?!

hår, produkter, hårprodukter, lækkert, shop, online, billigt

Lækkert hår?! Ja, jeg ved ikke helt med dig, men jeg elsker lækkert hår. Og jeg drømmer om et smukt hår, med fylde, store bølger og nemt at holde! Jeg har i mange år shoppet hårprodukter online. Jeg har efterhånden prøvet mange produkter af, og jeg undersøger stadig markedet. For tænk, hvis jeg en dag vågnede op med drømmehåret, hehe 😉

Det sted, hvor jeg er mest tilfreds og som jeg altid vender tilbage til er Nicehair.dk. De har et stort udvalg, de er hurtige med leveringen, og de har en rigtig god service. Jeg har tidligere fortalt dig om det i et indlæg her og her, hvis du skulle være nysgerrig.

Et produkt, som jeg før har skrevet om, og som er et produkt, jeg altid vendte tilbage, da jeg fremhævede mine naturlige krøller, er fra Tigi. Den hedder Catwalk Curlesque Curls Rock Amplifier, og den er skøn! Det er helt klart min favorit til mine krøller, som måske i virkeligheden mere er fald eller bølger…

hår, tigi-catwalk-curlesque-curls-rock-amplifier, hår, short, lækkert hår, charme, selvtillid

Jeg var engang glad for mine bølger, men jeg kan ikke styre dem længere. Jeg ved ikke helt, hvad der er “gået galt”. Måske er det skiftet fra mit mørke hår til det lyse?

Mit hår er mere strid, når det bliver lysnet, så måske det er derfor, krøllerne ikke helt tér sig, som jeg gerne vil have det.

 

Nå, men pyt. Jeg er glad for det glatte look.

 

Derudover bruger jeg også rigtig tit denne voks i spray-udgave. Den er SÅ nem at dosere, og jeg får ikke klistrede fingre – win-win! Og så dufter den skønt.

hår, short-sexy-hair-play-dirty-texturizing-hairspray, lækkert hår, charme, selvtillid

 

Lige nu går min jagt på en fri-for-alt-muligt-shampoo. Jeg har prøvet en enkelt, som skulle være uden parabener og parfume, men mit hår filtrede voldsomt, selvom jeg brugte rigeligt med balsam. Jeg må lede lidt grundigere på siden… Jeg er sikker på, de har det helt rigtige – jeg skal bare lige finde det 😉

 

Kærlig hilsen Katrine

charme, selvtillid og lækkert hår, nice hair

 

Indlægget indeholder affiliatelinks.

GemGem

Lær, hvor nemt det er at tiltrække læsere til din blog med denne video.

Du får en kort videoguide, der med 7 nemme trin lærer dig vejen til flere læsere på din blog. 
Du får også et arbejdsark, du kan bruge som en tjekliste ved hvert blogindlæg.

Kærlig hilsen Katrine
 
Ps. Du tilmelder dig samtidig min mailliste

Tak for din tilmelding. Hold øje med din indbakke

Pin It on Pinterest