Tøjstativ i galvaniseret vandrør

Tøjstativ i galvaniseret vandrør

Galvaniseret vandrør som tøjstativ

Jeg er vild med det rå look, som disse vandrør giver!

(indlægget indeholder reklamelinks)

Jeg har før skrevet om dem, og jeg har længe ledt efter en lignende model, der kunne passe ud til vores bryggers. Jeg mangler nemlig et sted, hvor tøj på bøjler kan hænge og tørre.

 

Og det har jeg fundet nu (reklamelink)

Er den ikke fin? Det er en absolut Need-to-have herhjemme, og det kan kun gå for langsomt med at få den bestilt. Så det gør jeg med det samme.

galvaniseret vandrør, tøjstativ

 

Mulighederne er mange…

Galvaniseret vandrør er for mig den rigtige løsning, når det kommer til det enkle og rå. Jeg er vild med mulighederne, når det kommer til udseendet og muligheden for at få det lige præcis, som jeg ønsker det.

 

Jeg gør lige lidt reklame for denne variation af vandrørerne, for de er bestilt, og jeg kan ikke vente med, at de kommer hjem, så Kenneth kan skrue det op.

Så slipper jeg nemlig for at have tøj til tørre på vores meget lille badeværelse 👏🏼

 

Du kan også få tøjstativer som en gulvmodel. Og har du pladsen til det, så vil jeg klart anbefale dig at vælge dette. Det er solidt og stabilt! Og enkelt. Og nemt at samle. Og holdbart. Og… en hel masse mere, er jeg sikker på 😃

 

Kender du disse galvaniserede vandrør som tøjstativer?

Lad mig endelig høre din mening om det i en kommentar herunder.

 

Jeg ønsker dig en skøn dag ♥️

 

Kærlig hilsen Katrine

Oles simregryde

Oles simregryde

Oles simregryde

Denne simregryde mødte jeg første gang nede hos Ole og Line, for længe siden. Ole og Line serverer altid lækker mad for os, når vi er på besøg, og denne gryde er ikke en undtagelse.
Retten kan varieres i uendelige variationer, og min version er ikke helt magen til originalen, som Ole serverede for os. Du kan selv bruge af de grøntsager, du måtte have i køleskabet, ligesom kødet kan tilpasses til, hvad der ligger i køledisken. Somme tider bruger jeg svinemørbrad, andre gange bruger jeg oksekød.

Oles simregryde, opskrift

Ingredienser

  • 400 gram oksekød i tern (eller svinekød)
  • 300 gram bacon, helt stykke skåret i store tern – uden hud
  • 2 løg skåret i tern
  • 1 dl rødvin
  • 1 bakke champignon (eller 3 store gulerødder eller andet grønt)
  • 2 spsk. rød pesto
  • Tomatkoncentrat
  • Oksebouillon
  • 4 dl vand
  • 3-4 dl fløde
  • Cocktailpølser
  • Evt. Chorizopølse
  • Evt. rød peber
  • Krydret med muskat og paprika, smagt til med salt og peber

 

Oles simregryde

Oles simregryde

Sådan gør du

Svits bacon og løg i en stor gryde. Kødet brunes med. Hvis jeg har chorizo i retten, så kommer jeg det i sammen med kødet og lader det stege godt med.

Tilsæt herefter rødvin og skru op i et par minutter, så spritten fordamper

Champignon, pesto, tomatkoncentrat, oksebouillon og vand hældes i gryden og den stilles på svag varme og med låg på klem i ca. 4 timer. Hvis du har mere tid, så giv den gerne den. Mindre kan også gøre det.

10 minutter før servering tilsættes fløde og cocktailpølser. Vil du have rød peber i retten, så tilsæt dem sammen med fløden og cocktailpølserne.  

Server simregryden sammen med nykogte ris.

Hvad er dine favorit-ingredienser i en simregryde?

Velbekomme!

Lækre og nemme madpakketips, som dine børn vil elske

Lækre og nemme madpakketips, som dine børn vil elske

Lækre og nemme madpakketips, som dine børn vil elske

Jeg er vild med Pinterest og al den inspiration, som jeg finder dér!

Senest er det idéer til pigernes madpakker, jeg har søgt efter. Og især de to tavler her er jeg vild med.

Lækre og nemme madpakketips, som dine børn vil elske

Lækre og nemme madpakketips, som dine børn vil elske

Jeg har lavet en tavle med MASSER af idéer til børnenes madpakker. Måske du kan finde inspiration også? 😉

 

Selvom man går i 5. klasse, er en madpakke der er tiltalende (og en smule barnlig) slet ikke pinligt! Laura elsker, når jeg gider gøre noget ekstra ud af madpakken.

Så derfor bruger jeg gerne lidt tid på at blive inspireret.

 

Hvad er dine bedste madpakketips, som du med sikkerhed ved virker for dine børn? (eller dig selv😉)

 

Skriv  det herunder – og lad os inspirere hinanden til bedre og mere tiltalende madpakker 💪🏼

 

Kærlig hilsen Katrine

GemGem

GemGem

De 5 ting, jeg ville ønske, jeg havde vidst, da jeg startede med at blogge

De 5 ting, jeg ville ønske, jeg havde vidst, da jeg startede med at blogge

De 5 ting, jeg ville ønske, jeg havde vidst, da jeg startede med at blogge

Der er 5 ting, der bliver ved med at poppe op i mit hoved, når jeg sætter mig foran computeren for at blogge.

Det er 5 ting, jeg ville ønske, at nogen havde lært mig. Eller måske bare havde fortalt mig, da jeg for mere end 12 år siden startede med at blogge.

Ja, jeg er klar over, at i løbet af de 12 år, så er alle (inklusiv mig selv) blevet klogere på, hvad der virker online – og hvad der absolut ikke virker, men… der er bare nogle ting, der helt basalt, ville have gjort mig godt allerede dengang.

DE 5 TING

  1. Jeg ville ønske, at jeg havde vidst, at INTET kan være perfekt. Heller ikke min blog! Jeg har igennem det sidste år levet med citatet “Well done is better than perfect” som mit mantra. For hvis jeg glemmer det, så fortaber jeg mig selv i detaljerne for at få det så perfekt, som muligt. Kender du det?
    de 5 ting, well done is better than perfect
  2. Jeg ville ønske, at jeg fra starten af havde været mere konsekvent med at have én person i tankerne, når jeg skriver mine indlæg. I stedet for at skrive “jer”, så skulle jeg have skrevet “du” eller “dig” i stedet for. Det virker nemlig langt mere personligt. Jeg har heldigvis skrevet “du” i noget tid nu, og hvis du ikke allerede gør det, så er det mit råd til dig. Gør det! Skriv til én person i stedet for mange personer.
  3. SEO.
    Yep – jeg ville ønske, at jeg fra starten af havde SEO-opdateret alle mine indlæg løbende, som jeg skrev dem. I stedet for, at jeg nu sidder med MANGE indlæg, som skal optimeres. Åh, det er virkelig noget kedeligt rugbrøds-arbejde, men det gør altså bare en stor forskel. Så jeg gør det. HUSK AT SEO-optimere ALLE DINE INDLÆGSådan skal du SEO-optimere dine blogindlæg, videoguide, de 5 ting
  4. Jeg ville ønske, at jeg var bedre til at tage gode billeder – i det rigtige (dags-)lys hver gang. Jeg har oplevet og lært, qua Kenneths enorme viden, at det er ikke afgørende, hvilket kamera, jeg bruger. Dét, der gør en forskel, er lyset.
    Hvis jeg tager billeder med lampen over spisebordet/køkkenbordet tændt, så bliver resultatet mere gult, end hvis jeg tager billedet blot med dagslys. Jeg har igennem tiden taget rigtigt mange gule billeder, og jeg kunne ikke gennemskue, hvad forskellen på hans og mine billeder var.
    Tænk dig, at noget så simpelt, som at slukke for lampen, kan gøre den store forskel. Så det husker jeg altid nu. Det betyder også, at jeg om vinteren kan have svært ved at få nogle gode billeder…desværre!

  5. Den sidste og 5. ting er:
    Hvis jeg havde vidst, at det tog så meget energi/overskud/tanker og tid, så havde jeg nok ikke sprunget ud i det. Du drømmer ikke om alle de gange, hvor nogen har spurgt “skal du ikke lige have et billede?” eller “skal du nu til at tage billeder igen?”, lige inden vi skulle spise – og jeg har stille tænkt: “åh…gider du lige?!”, men jeg har ikke sagt noget. Det kan være noget så dræbende med kedelige kommentarer, men…jeg vil ikke bytte!!
    For jeg er SÅ glad for min blog og for at dele min hverdag med dig ♥️ Og det fortsætter jeg med at gøre.

 

Blogger du også? Hvis ja, skriv dit link herunder i kommentarfeltet, så jeg kan følge med hos dig 😍 Og kunne du bruge nogle af de 5 ting?

 

Hav en skøn dag.

Kærlig hilsen Katrine

GemGem

GemGem

GemGem

Havekrukker

Havekrukker

Havekrukker af den store slags

Reklame

Inden foråret vil jeg i gang med at klargøre vores fine nye terrasse.

Jeg ved godt, at jeg slet ikke har vist dig nogle billeder af den endnu, men der har ikke lige været et godt tidspunkt til at fotografere den. Plus der mangler stadig en masse små detaljer (såsom at male al træværket, pudse en væg op, male den og male vinduer), før jeg har lyst til at vise det rigtigt frem…

Terrasse, terasse, krukker til haven, havekrukker

MEN, når dét så er på plads, så er jeg den, der har shoppet mig fattig i lækre havekrukker – hyggelige og behagelige møbler samt MASSER af belysning.

Jeg vil både have lyskæder, store runde lamper på fliserne og varmelamper.

Uh, jeg kan mærke, at det bliver skønt derude 😃

Lamper til haven

Terasse, terrasse, havebelysning, havekrukker, led lampe

Denne sjove LED lampe har jeg allerede købt. Den er pt. på tilbud, så jeg kunne ikke dy mig 🤗 💡

 

Jeg skal helt klart have flere af sådanne nogle lamper, som kan sætte den mest hyggelige stemning på terrassen, når mørket falder på!

 

Sådan en stor fætter synes jeg er helt fantastisk! Og jeg vil gerne have mange af dem ♥️

 

Har du erfaring med havebelysning og store krukker?

Og hvordan har du indrettet din terrasse, så den er mest indbydende og lækker?

 

Kærlig hilsen Katrine

GemGem

GemGem

GemGem

Chunky chokolademuffins

Chunky chokolademuffins

Chunky chokolademuffins – nem opskrift

chunky chokolademuffins, opskrift, chokolade, muffins, nem, lækker, velbekomme

Vera ønskede, at jeg skulle bage muffins med MEGET chokolade i. Så jeg søgte lidt på nettet og fandt frem til en nem opskrift og tilsatte ekstra chokolade på toppen, inden de blev bagt.

De blev rigtig gode! Bare det, at der er store stykker chokolade på toppen gør, at konsistensen er lidt mere chunky – med bid i – end en almindelig muffin. MUMS 😉

Og opskriften får du her.

Chunky chokolademuffins med mørk og hvid chokolade

Jeg fik 16 store muffins ud af denne portion

  • 200 gram chokolade (jeg havde blandet hvid og mørk)
  • 250 gram mel
  • 225 gram sukker
  • 1 tsk natron
  • 50 gram kakaopulver
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1,25 dl mælk
  • 1 dl olie
  • 2 dl A38
  • 1 æg

Sådan gør du:

Hak chokoladen groft.

Hæld alle de tørre ingredienser i en skål og tilsæt lidt mere end halvdelen af chokoladen heri.

I en anden skål blander du alle de våde ingredienser og pisker med et piskeris så det er godt blandet sammen.

Hæld de våde ingredienser over i de tørre og vend rundt med en dejskraber – kun lige indtil alt det tørre er blevet vådt.

Fordel dejen i 16 muffinsforme og drys med de store stykker chokolade på toppen

Bag dem midt i ovnen ved ca. 180 grader i små 15 minutter

chunky chokolademuffins, opskrift, chokolade, muffins, nem, lækker, velbekomme

chunky chokolademuffins, opskrift, chokolade, muffins, nem, lækker, velbekomme

Nyd dem mens de er lune – de smager virkeligt godt 👌🏼

Velbekomme!

 

Kærlig hilsen Katrine

GemGem

Lær, hvor nemt det er at tiltrække læsere til din blog med denne video.

Du får en kort videoguide, der med 7 nemme trin lærer dig vejen til flere læsere på din blog. 
Du får også et arbejdsark, du kan bruge som en tjekliste ved hvert blogindlæg.

Kærlig hilsen Katrine
 
Ps. Du tilmelder dig samtidig min mailliste

Tak for din tilmelding. Hold øje med din indbakke

Pin It on Pinterest