Pølsehorn – hjemmebagte

Dagens middag – hjemmebagte pølsehorn

pølsehorn, hjemmebagte, madpakke, god, opskrift, lækker

Jeg har bagt pølsehorn fra Amo-bogen og med brunch-pølser. De er dagens middag, og de er gode!

Opskriften til 24 stk. pølsehorn kommer her:

  • 2,5 dl lunken vand
  • 25 g gær
  • 1 spsk sukker
  • 75 g flydende margarine
  • 1 æg
  • 1 tsk salt
  • ca. 500 g mel

Opløs gær i vandet, tilsæt sukker og rør rundt. Tilsæt resten af ingredienserne og alt det til dejen er glat og ensartet. Det er ikke længe, jeg har æltet – max to minutter 🙂
Lad dejen hæve så længe som muligt, mindst en halv time og gerne mere. Del dejen i fire og rul hver del ud til en fin cirkel. Skær dem ud som om det var pizza og rul en pølse i hver “slice”. Lad dem efterhæve i en lille halv time og bag dem ved 200 grader i 10-12 minutter. Hold øje med dem, så de ikke bliver for mørke.

Jeg er sikker på, de også er gode i madpakken. Tror du ikke?!

Velbekomme!

Kærlig hilsen Katrine

Hotdog med røde pølser

Dagens middag – hotdogs

IMG_5100

Nogle dage skal det bare være nemt!

Laura var med mig ude at handle i går. Hun fik øje på pølsebrød og kunne ikke slippe tanken om dem. Der var både ord som “drømmer om” og “længe siden”. Jeg gav efter – og i dag fik familien dem så. Jeg er ikke glad for kombinationen mellem pølser og brød, så jeg fik rester fra i går.

Dagens middag: Hotdog med røde pølser og alt, hvad dertil hører 🙂

Velbekomme!

 

Omelet med pasta og bacon

Dagens middag – omelet med bacon og pasta

IMG_4969 IMG_4970

Dagens middag i går bestod af en meget lækker og smagsfuld æggekage.

Jeg startede med at riste bacon, derefter tilsatte jeg en rest kogt pasta fra dagen før samt hvidløg, salt og peber. Til sidst tilsatte jeg sammenpiskede æg – til denne var der 5 æg. Jeg rørte lidt rundt i det, mens æggemassen stivnede lidt i bunden. Herefter satte jeg hele panden i ovnen ved 200 grader. Jeg lod ovndøren stå lidt åben, så håndtaget kunne stikke lidt ud og ikke smelte. Da toppen næsten var bagt færdig, dryssede jeg revet ost over og gav den en tur under grillen i ovnen. Lige inden servering lagde jeg små, sprøde tomater på. Jeg kan nemlig ikke lide, når tomaterne er for bagte eller for varme.

IMG_4971

Jeg serverede nybagt rugbrød til. Lidt purløg på toppen ville klæde den godt, men jeg havde desværre ikke noget på lager.

Dagens middag tog omkring 15 minutter at forberede og lave. SÅ NEMT – jeg er vild med det!

Velbekomme 🙂

Meatza er kød, på den gode måde

Meatza er kød, på den gode måde

Meatza er kød, på den gode måde

Har du prøvet Meatza? Jeg har ikke – endnu. Men det skal jeg helt klart…

meatza opskrift

Jeg blev inspireret af programmet “Sandheden om sukker”, en tema-lørdag på DR2. I den nærmeste fremtid skal jeg prøve denne opskrift, der er hentet herfra

Meatza med vilde svampe

Nok til 4 personer

Du skal bruge:
1 kg friskhakket vildoksekød gerne med et pænt fedtindhold
1 spsk. Dijon sennep
3 økologiske æg
1 spsk. hakket rosmarin
1 spsk. hakket bredbladet persille
1 – 2 fed knuste hvidløg
4 spsk. pinje kerner

24 stk. modne, men faste San Marzano tomater
12 – 16 små skalotteløg, bagt.
350 g vilde svampe, i renset vægt. Gerne små kantareller, små rørhatte, shiitake, østershat
2 fint snittede skalotteløg
1 fed knust hvidløg

Olivenolie
Evt. lidt god bøffelmozzarella

Sådan gør du:
Bland alle ingredienserne omhyggeligt sammen så farsen bliver homogen og smag til med salt og peber. Fordel farsen i fire lige store portioner og form på et stykke bagepapir, fire bunde på ca. ½ cm tykkelse og drys dem med pinjekernerne, som presses lidt ned i overfladen. Varm en teflonpande med en passende diameter på og smør den med oliven olie. Vend kødbundene over på panden, tilsæt lidt mere olie og steg dem lynhurtigt, ved høj varme på begge sider. Lad bundene glide over på rist med bagepapir, når de er stegt. Der skal være to riste belagt med bagepapir og to meatza’er på hver.

Tomaterne skæres i top og bund og halveres herefter. Stil dem i en ildfast fad smurt med oliven olie, krydr dem med salt og peber og bag dem ved 120 grader i ca. halvanden til to timer.
Bag skalotteløgene helt møre på salt ved 160 grader i skallen. Smut dem ud af skallen og halver dem. Steg de rensede svampe i lidt olivenolie, drys med de hakkede skalotter, og krydr med salt og peber.

Fordel de stegte svampe løst udover Meatza-bundene. Placer herefter de bagte tomater og skalotter imellem svampene. Varm ovnen op til højeste temperatur og giv meatza’er et ordentligt skud umiddelbart inden servering. Alt efter religion kan man komme lidt god ost på Meatza’erne.

Velbekomme!

Kærlig hilsen Katrine

Pastasalat med rejer og tomat

Dagens middag:

Dagens middag er i dag inspireret herfra.

Jeg har dog ændret lidt i smagsgiverne, for basilikum er ikke lige så nemt at skaffe pt., synes jeg. Opskriften er som følger:

  • 250 gram pasta
  • 200 gram rejer
  • 2 fed hvidløg
  • Lidt olie
  • 1 løg
  • 300 gram snacktomater
  • Balsamico
  • Salt og peber

Fremgangsmåde:

  • Kog pastaen i rigeligt saltet vand og afkøl dem.
  • Snit hvidløg og steg dem i olien sammen med rejerne. Lad dem afkøle.
  • Skær tomater og løg og bland dem med pastaen.
  • Vend rejerne i salaten og smag til med balsamico, salt og peber.

Velbekomme!

Lær, hvor nemt det er at tiltrække læsere til din blog med denne video.

Du får en kort videoguide, der med 7 nemme trin lærer dig vejen til flere læsere på din blog. 
Du får også et arbejdsark, du kan bruge som en tjekliste ved hvert blogindlæg.

Kærlig hilsen Katrine
 
Ps. Du tilmelder dig samtidig min mailliste

Tak for din tilmelding. Hold øje med din indbakke

Pin It on Pinterest