Opskrift på æblekage

Jeg har bagt æblekage – så’n lidt på gefühl og med masser af smør, sukker og brun farin. Mums, den blev god!

æblekage, opskrift, brun farinæblekage, opskrift, brun farinæblekage, opskrift, brun farin

Jeg har hentet inspiration til opskriften lige her. Jeg tilsatte også brun farin – bare fordi, det bliver så lækkert sødt og knasende 😉

Oprskriften får du også her:

Ingredienser:

  • 200 g blødt smør (jeg enten smelter det eller bruger flydende becel)
  • 3 dl. sukker, ca. 250 g
  • 4 æg str. M
  • 1 dl mælk
  • 4½ dl hvedemel, ca. 275 g
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljesukker
  • kanelsukker
  • brun farin

Sådan gør du:

Pisk smør og sukker lyst og luftigt. Pisk æggene i ét ad gangen. Sigt mel, bagepulver og vaniljesukker sammen, og rør det i dejen skiftevis med mælken. Smør bradepanden eller brug bagepapir. Jeg bruger en rund silikone bageform. Den behøver hverken det ene eller andet 😉

Fordel dejen i bunden og fordel æblerne ud over. De må gerne ligge tæt og måske også i et smukt mønster. Min tålmodighed rakte ikke til et smukt mønster i dag – til gengæld tilsatte jeg mange æbler. Og rigeligt af kanelsukker og brun farin.

Bag kagen midt i en 175 grader varm ovn i ca. 35 min. alt efter tykkelse.

Jeg elsker efterårets æbler plukket i egen have, ved egen kraft og skrællet med pigernes hjælp. Det er guld værd!

Velbekomme og god bagelyst!

Kærlig hilsen Katrine

Pin It on Pinterest