Sund frokost på 15 minutter

Sund frokost på 15 minutter

Her får du opskriften på en sund frokost, som kun tager 15 minutter at lave! Retten kan også nemt bruges som til aftensmaden. Jeg har desuden planer om at lave den til min madpakke i den kommende uge.

Sund frokost på 15 minutter, opskrift, lækkert, nemt, velbekomme, kylling, wok, bønner, haricot verts, gulerødder

Ingredienserne til denne wok-ret er marineret kylling, gulerødder, løg og haricot verts, og retten er noget nær det nemmeste at lave, vil jeg vove at påstå!

Jeg har gjort mig selv den tjeneste at have marineret kyllingen i forvejen. Jeg har den stående i en skål med låg i køleskabet, og jeg kan derfor nemt tage det antal gram fra skålen, som jeg har brug for, og tilsætte det direkte i wok’en.

Hvis du ikke allerede kender til dette tip, så er det hermed givet videre!

Når jeg marinerer kylling, så gør jeg det på følgende måde:

1 del rapsolie, 1 del citronsaft, hvidløg efter smag, salt og peber blandes i en skål. Kyllingen skæres fri for fedt og sener og skæres i mundrette bidder. Herefter tilsætter jeg kyllingen i skålen og vender det rundt. Allerede mens jeg vender kyllingen rundt kan jeg se, at den begynder at skifte farve. Den bliver mere hvid i det.* Det skal den gøre.

Nå, tilbage til min opskrift 😉

Sund frokost:

  • 200 gram marineret kylling
  • ca. 75 gram haricot verts (jeg har altid nogle på frost)
  • ca. 50 gram løg
  • 100 gram gulerødder

Sådan gør du:

Skær haricot verts i bidder, ca. 3-4 cm lange. Skræl og skær gulerødder i små tern. Skær løget groft. Hvis du ikke allerede har marineret kyllingen, så skær den i mundrette bidder og tilsæt olie på den varme wok. Hvis du har marineret kyllingen i forvejen, så skal du blot tilsætte kødet med det marinade, som hænger ved.

Et tip for at få det antal gram, du skal bruge er, at du stiller skålen med kylling på køkkenvægten og nulstiller den. Herefter tager du kyllingen over i wok’en, indtil køkkenvægten står på -200 gram. Måske endda nogle flere gram. Marinaden vejer lidt, men ikke så meget.

Steg kyllingen så den bliver lidt brunet. Det vil sige ved høj varme. Sørg for at kyllingen er gennemstegt. Tag det herefter af wok’en og steg først løgene, herefter gulerødder og til sidst haricot verts.

Når grøntsagerne er stegte og stadig har bid, tilsætter du kødet i wok’en, så det lige bliver varmt igen. Det skal kun lige været et minut eller to. Smag evt. til med salt og peber.

Server evt. retten med brød til, hvis du ikke mener, du kan blive helt mæt 🙂

Alt i alt tager det ikke mere end 12-15 minutter at lave, så der er ingen undskyldninger for ikke at lave en sund og nem frokost 😉

Sund frokost på 15 minutter, opskrift, lækkert, nemt, velbekomme, kylling, wok, bønner, haricot verts, gulerødder

Velbekomme!

Kærlig hilsen Katrine

*Det er citronen, der er i gang med at råmarinere kødet. Kødet bliver altså allerede mørnet på grund af denne marinade. Marinaden nedbryder kødets proteiner. Det er min erfaring, at kødet både smager af mere og er mere lækkert og blødt, end når det ikke er marineret.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Følg mig på Facebook
Nyeste pins
Pinterest : Belette
12 ting, du ikke vid
12 ting, du ikke vid
Gina is a profession
Hvilket tema skal du
Hvilket tema skal du
Kostumer - især til
Why your blog needs
Love Short pixie hai
https://s-media-cach
Trendy Women’s Short
3-long-silver-pixie-
Copywriting ideas fo
Copywriting ideas fo
Sådan har jeg 5-dobl
blogtips, blogguide,
En del af