Soyamandler i saltbad

Soyamandler i saltbad

Jeg er TOSSET med mandler. Og jeg er efterhånden blevet lige så tosset med soya. Derfor mente jeg, at netop disse to skulle kombineres. Det kunne ikke gå galt, mente jeg. Og det gjorde det heldigvis heller ikke. Derfor får du lige opskriften på soya-mandler i saltbad. Det er mindst lige så gode, som mandler i saltbad, som jeg har skrevet en del om efterhånden.

soya, mandler, salt, saltbad, soyamandler
Bemærk lige refleksionen i soyaen 😉 *fnis*

soya, mandler, salt, saltbad, soyamandlersoya, mandler, salt, saltbad, soyamandlersoya, mandler, salt, saltbad, soyamandlerFærdigbagte soyamandler i saltbad. MUMS!

Opskriften er inspireret af hende her, og du får min udgave her:

  • 1 dl soya
  • 1 dl kogende vand
  • ca. 1,5 spsk. fint salt
  • 200 gram mandler

Opløs salten i soya- og vandblandingen. Tilsæt mandlerne og rør rundt. Læg låg på skålen og lad den stå i ca. 20 minutter.

Hæld herefter mandlerne i et dørslag og lad dem dryppe godt af. Tænd ovnen på 150 grader og gør en bageplade med bagepapir klar.

Når ovnen er varm, fordeler du mandler på bagepapiret og sætter den midt i ovnen og bager dem i ca. 15-20 minutter. Hold øje med mandlerne undervejs, så de ikke bliver brændt på.

Jeg har erfaret, at mandler ikke er sprøde, når de lige er kommet ud af ovnen. Derfor er det vigtigt, at det får rigeligt tid i ovnen, men heller ikke for meget. De bliver sprøde, når de bliver kolde.

Jeg opbevarer altid mine mandler i et glas med tætsluttende låg, og de holder sig sprøde længe.

De smager sindssygt godt til skyr til formiddagsmaden, og de er super gode som snack til eftermiddagskaffen 😀

Jeg håber, du får succes med dem – ligesom jeg har!

Velbekomme

Kærlig hilsen Katrine

2 Comments
  1. Jeg akutgemmer altid dine små, nemme opskrifter. De er et hit, når man som jeg ikke er en ørn i et køkken.
    Måske disse endda er sundere end saltmandlerne?

    1. Fantastisk, Malene. Altså, at du kan bruge mine opskrifter 🙂
      Jeg ved ikke, om disse er sundere – der er mindre salt i, og dét er jo sundere… Men soya er jo også salt? Hmmnn…jeg er ikke klar over det, må jeg indrømme.
      Men de er GODE 😀

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Følg mig på Facebook
Nyeste pins
En del af