Semidried tomater med timian

Semidried tomater med timian, hvidløg og balsamico

Jeg er vild med semidried tomater, og jeg forstår egentligt ikke, hvorfor jeg ikke laver dem oftere?! De smager jo sindssygt godt! Og så er det en rigtig god måde at bruge tomater, som trænger til at blive spist. Win-win!

Jeg lavede denne skål semidried tomater onsdag aften og jeg vil så gerne dele opskriften med dig.

semidried, tomater, langtidsbagte, opskrift

Denne opskrift er inspireret af Plat du jour. Tomaterne kræver noget lidt tid i ovnen, men de passer sig selv, og du kan sagtens glemme dem i 20 minutters tid, uden de tager skade.

Jeg havde desværre ikke frisk timian på lager, da jeg bagte tomaterne, så jeg brugte tørret timian i stedet. Og tomaterne smager altså fantastisk alligevel 😉

Opskriften på semidried tomater får du her:

  • 250 g cherrytomater
  • 4 fed hvidløg
  • 1 tsk brun farin
  • godt med timiankviste
  • rapsolie
  • balsamico
  • salt og peber

Sådan gør du:

Skyl tomaterne og skær dem i halve. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Giv hvidløgsfedene et slag med håndfladen eller en kniv og læg dem sammen med tomaterne. Bland brun farin, timian samt rapsolie, balsamico, salt og peber i en skål og fordel det over tomaterne. Bag tomaterne ved 100 grader i ca. 2 timer.

Læg dem i rene glas sammen med ‘juicen’ der dannes under bagningen, så holder de sig lækre og fulde af smag i længere tid. Slut eventuelt af med at hælde lidt ekstra olie over dem.

Tomaterne kan opbevares i køleskabet et par uger.

semidried, tomater, langtidsbagte, opskrift semidried, tomater, langtidsbagte, opskriftsemidried, tomater, langtidsbagte, opskrift semidried, tomater, langtidsbagte, opskrift semidried, tomater, langtidsbagte, opskrift semidried, tomater, langtidsbagte, opskrift

Jeg har brugt tomaterne i en wokret i går, og det smagte SÅ godt! Jeg har også planer om at bruge tomaterne som tilbehør til kødet til aftensmaden og som grønt i en tærte.

Velbekomme!

Kærlig hilsen Katrine

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Følg mig på Facebook
Nyeste pins
En del af