Nissedør og nissesjov

Nissesjov og nissedrillerier

Nissesjov i december måned er noget helt særligt. I stuen er nissen (jo) flyttet ind – og han driller! Laura har skrevet til ham, for at spørge, om det er den samme nisse som sidste år, og det er det! Det har han skrevet tilbage til hende.nissedør, nissesjov nissedør, nissesjov

Den første dag – altså 1. søndag i advent – havde han sat døren op sammen med trappen og den røde måtte. Han havde fyldt pigernes sokker med store gaver, og han havde og lagt en pose brændte mandler, som vi kunne dele.

Udover at give gaver, så laver han også nissesjov!

Han startede mandag morgen med at tegne ansigter på clementinerne. Tirsdag morgen havde han bundet en stor sløjfe omkring skoletasken og børnehavetasken. Og i morges havde han fyldt støvlerne op med grødris!!

Ih, altså 🙂

nissedør, nissesjov nissedør, nissesjov nissedør, nissesjov

Til aftensmad i dag lavede jeg risengrød, og selvfølgelig skulle nissen og også have en portion. Laura er HELT oppe at ringe over, hvor spændende og fedt det er at have nissen på besøg. Jeg troede virkelig, at hun i år ville gennemskue det hele – men det gjorde hun ikke. Og jeg ELSKER DET!!

Nissesjov

Jeg har flere nissedrillerier i ærmet, og jeg vil gerne dele ud af mine forslag. Så dem får du her:

  1. Tegne ansigter på clementiner/frugt
  2. Stor sløjfe omkring skoletasken
  3. Hælde grødris i sko/støvler
  4. Farve mælken med frugtfarve
  5. Lave ballonbarn med børnenes tøj på
  6. Skrive ”god jul” i havregryn på bordet
  7. Grødris i vanterne
  8. Binde snørebånd sammen
  9. Pakke hovedpuden ind som en gave
  10. Putte mandariner i støvlerne
  11. Bytte om på kalenderlys og en gulerod
  12. Stil legetøj i en lang række gennem huset
  13. Giv bamse det tøj på, som barnet skal have på
  14. Stil alle sko og støvler i en lang række gennem huset
  15. Julepynt i madpakken
  16. Stil stolene op på spisebordet
  17. Ukogte grødris i penalhuset
  18. En rugbrødsmad med pebernødder (inkl et brev fra nissen)
  19. Tapet tallerken og kop fast til bordet med dobbeltlkæbende/lærersnot
  20. Binde spisebordsstolene sammen, så de ikke kan trækkes ud
  21. Trække en snor igennem hele huset
  22. Gemt morgenmadsskålene
  23. Sende et brev med posten – fyldt med kagekrummer og et julekort med musik
  24. Pakke computerskærmen ind og gemme musen

Jeg har valgt 24 forslag ud, som jeg mener at have overskud til – og som pigerne vil elske. Jeg elsker nissesjov, og jeg ved, at pigerne også gør det. Derfor elsker jeg det!

Nissejov hjemme hos dig

Kunne du også tænke dig at have sådan en nissedør derhjemme? Jeg har linket til en lidt anden model, end den jeg har. Min dør er gammel efterhånden, og jeg kan ikke finde den mere. Derfor får du det her link af mig 🙂

nissedør, nissesjov, nissedrillerier

 

Glædelig 2. december – OG TILLYKKE TIL MIN MOR, som i dag har fødselsdag! Jeg glæder mig til at fejre dig i morgen <3 Hurra!

Godnat fra mig. Jeg er træt i dag, så jeg går lige straks i seng.

Kærlig hilsen Katrine

Indeholder affiliate

2 Comments
  1. Hej Katrine
    Fantastisk! Det lyder bare så hyggeligt…og sikke en fin dør m.v. 🙂
    Hvor gamle er dine børn?
    Julehilsener
    Camilla

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Følg mig på Facebook
Nyeste pins
En del af