Min morgenmad

Vil du se min morgenmad?

Min morgenmad har den seneste måneds tid ændret sig væsentligt.

Førhen spiste jeg gerne skyr med sirup og honningristet müsli, fx min hjemmelavede udgave, eller også sprang jeg morgenmaden over herhjemme, og købte somme tider et rundstykke med på arbejde, hvor jeg kunne sidde i min pause (kl. 9.30) og spise det. Men jeg har skruet lidt en del på indholdet, fordi jeg gerne vil leve mere sundt!

Jeg har derfor taget et billede af min morgenmad, som det oftest ser ud.

morgenmad, a38, bær, kaffe, olieshot, æg

På billedet kan du se, at jeg spiser et blødkogt æg. Faktisk får jeg to, men der er kun et enkelt på billedet. Ved siden af får jeg 50 gram A38 med lidt blandede bær på. Jeg drikker altid vand og nogle gange laver jeg kaffe. I glasset længst til venstre har jeg 1 spsk. rapsolie blandet med friskpresset citronsaft.

Når jeg får dette til morgenmad, kan jeg holde mig mæt længe, og jeg kan mærke, at min krop har det godt!
Det er helt tydeligt for mig, når jeg ikke får æg til morgenmad, at jeg hurtigere får “cravings” og hurtigere bliver sulten. Æggene er med til at stabilisere mit blodsukker, hvilket gør, at jeg er et meget mere rart menneske at omgås 😉

morgenmad, a38, bær, kaffe, olieshot, æg

Sund morgenmad er lig med sund mig

Jeg har før fortalt dig om 7 gode tips til at leve sundt, og jeg fremhæver dem lige igen. For de er altafgørende for mig, for at have det godt! Og tanken om, at jeg gør noget godt for min krop, gør mig glad inden i – og det medvirker godt humør og dét smitter af!! Det kan jeg se med mine egne øjne 😀

Æggene behøver ikke altid være blødkogte. De kan også være spejlede eller scramblede 🙂 For mig er det klart nemmest at lave blødkogte. De giver mindst opvask, og jeg kan nå at lave andre ting, imens æggene er i gryden.

Hvad spiser du til morgenmad?

Kærlig hilsen Katrine

2 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Følg mig på Facebook
Nyeste pins
En del af