Det er længe siden – jeg ved det

Det er længe siden – jeg ved det

Det er SÅ længe siden, jeg sidst har skrevet på bloggen. Som du måske ved, så har jeg været “optaget” af noget andet. Hvis ikke, så læs med her.

kaffe, flat white, mig, fremtiden, planer, længe siden

Det går heldigvis fremad med mig. Jeg har ikke så ondt mere – det svinger lidt fra dag til dag. Og hullet i maven er vokset sammen. Så det væsker ikke længere fra det.

Jeg må stadig ikke overbelaste mig selv, fysisk, så jeg tager den med ro herhjemme. Jeg går nogle ture, og de bliver længere og længere for hver dag, der går. Det er FANTASTISK at kunne bruge min krop igen!!

Jeg har i dag været ved tandlægen, og bagefter gik jeg rundt i byen. Det er længe siden, jeg har gjort det. Jeg gik ikke efter noget bestemt, men osede i mange forskellige butikker, og prøvede sommersandaler og rørte ved sommerkjoler. Jeg købte ikke noget, men det var fedt at gå rundt. Og gå tilbage igen. Og ned af Boulevarden. Og tilbage til bilen 😉 To en halv time gik der med at gå, røre, føle og prøve. Og gå! 😀

Planer om fremtiden

Jeg er jo ikke længere folkeskolelærer, og jeg har mange drømme og planer om min fremtid. Det ændrer sig en lille smule, som tiden går, og jeg arbejder hver dag med at finde frem til kernen og til dét, jeg kan mærke giver bobler i maven.

længe siden, fremtiden, mig, planter, hjerteplante, hjerterangle, grønt, grønne fingre

Jeg er endnu ikke landet dér, hvor boblerne bliver ved med at boble. Der er SÅ mange ting, jeg kommer i tvivl om. Heldigvis har jeg mulighed for at tale med andre om mine frustrationer, glæder, udfordringer og bekymringer.

Så, nu kommer det – sandhedens øjeblik…

Jeg har endnu ikke skrevet om det herinde, men jeg gør det nu. Det er længe siden, jeg første gang drømte om det – og nu deler jeg det med dig!

Jeg har planer om at gå selvstændig! Jeg vil hjælpe solo-selvstændige med at starte og drive deres online forretning.

Uh, nu er det sagt! Hvor er det en underlig følelse… Men hvor er det også dejligt at skrive det til dig.

Jeg har planer om at dele mine tanker, bekymringer, opture og udfordringer i dét at gå selvstændig, men jeg er ikke klar over, om du overhovedet gider læse om det?!

Ville du læse med, når jeg begynder at dele mit selvstændige virke med dig?

Skriv herunder, om du har lyst. Ikk?! 😀

Jeg sætter SÅ STOR PRIS PÅ at høre fra dig. Hvad enten det er her, på mail, via kontaktformularen eller måske endda face-to-face.

Kærlig hilsen Katrine

 

4 Comments
  1. Uuh, hvor bliver det spændende! Jeg håber du vil dele det hele, så skal jeg i hvert fald nok læse med – jeg kan nemlig også mærke noget trække mig i den retning;-)
    Held & lykke…
    Smil til dig!
    Laura // LMinside<3

    1. Hej Laura

      Hvor gør det mig bare glad, at du skriver det! 😀 Tak.
      Jeg vil rigtig gerne dele. Så nu skal jeg i gang med at oprette ny kategori og så videre. Ah, fedt! Får helt bobler i maven 😀
      Smil tilbage til dig <3

      Kh. Katrine

  2. Hej søde Katrine
    Jeg har vist drømt, at du skulle designe smykker, men det andet lyder også super spændende!😄
    Ønsker dig held og lykke uanset, hvad du finder på🍀

    1. Smykker?! 😀
      Aj, det kunne også være spændende <3
      Tak, søde Tina! Det gør mig glad og det betyder meget for mig, at du tager dig tid til at skrive til mig 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Følg mig på Facebook
Nyeste pins
Pinterest : Belette
12 ting, du ikke vid
12 ting, du ikke vid
Gina is a profession
Hvilket tema skal du
Hvilket tema skal du
Kostumer - især til
Why your blog needs
Love Short pixie hai
https://s-media-cach
Trendy Women’s Short
3-long-silver-pixie-
Copywriting ideas fo
Copywriting ideas fo
Sådan har jeg 5-dobl
blogtips, blogguide,
En del af