Kartoffel-porresuppe – nem opskrift

Opskrift på kartoffel-porresuppe

Jeg elsker kartoffel-porresuppe, og i denne udgave har jeg stegt bacon til samt lunet et ciabattabrød til. Portionen er stor nok til 3 voksne eller 2 voksne og 2-3 børn, alt efter appetit, selvfølgelig.

porresuppe, kartoffelsuppe, kartoffel-porresuppe, suppe, aftensmad, opskrift, lækkert

Opskriften er inspireret af Politikens udgave, og du får min udgave af suppen herunder.

Ingredienser

  • 1 porre
  • 1 stort løg
  • 2 fed hvidløg
  • 25 g smør
  • ca. 450 gram kartofler
  • 1 liter hønse- eller grønsagsbouillon eller vand
  • ca. 1 dl piskefløde
  • ca. 1 tsk. groft salt
  • peber fra kværn
  • 1 pakke bacon

Sådan gør du

  • Skræl kartoflerne og skær dem i tern. Skyl dem i en skål eller dørslag 5-10 minutter for at få den værste stivelse ud af kartoflerne – dermed undgår du at din suppe bliver “klistret og gummiagtig”
  • Rens porrerne, og skær dem i ringe
  • Pil og hak løget fint. Varm smør i en gryde, og sauter løgene, til de er klare
  • Tilsæt porrer nogle minutter, og hæld bouillon eller vand på.
  • Lad suppen koge under låg i 30 minutter
  • Steg bacon sprødt og læg det på et fedtsugende papir, indtil det skal knækkes i små stykker, lige inden serveringen (jeg glemte at knække det i stykker inden serveringen – ups…)
  • Blend suppen
  • Tilsæt fløde og kog suppen igennem
  • Smag til med salt og peber

Servér kartoffel-porresuppen rygende varm, med et drys af bacon og lunt brød til.

Velbekomme!

Kærlig hilsen Katrine

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Følg mig på Facebook
Nyeste pins
En del af