Hjemmebagte boller – sprøde og lækre

Hjemmebagte boller – sprøde og lækre

I søndags bagte jeg disse lækre og sprøde boller. Eller rundstykke-boller, som Vera kalder dem. Jeg serverede nemlig en for hende mandag morgen, og når det er morgen og der er hvidt brød, så er det i hendes verden lig med rundstykker!

boller, opskrift, langtidshævede, bagt, hjemmebagt, lækkert, sprødt, brød,

Opskriften minder lidt om nogle andre boller, jeg tidligere har bagt. Dét, jeg har ændret på, er måden at bage dem på. Jeg fik inspirationen til dette fra hende her, og det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg gør det på denne måde!

Det gjorde nemlig, at bollerne var sprøde udenpå og bløde inden i. De var fint gennembagte uden at være for hårde i skorpen. Lige præcis sådan kan jeg lide dem 🙂

boller, opskrift, langtidshævede, bagt, hjemmebagt, lækkert, sprødt, brød,

Opskriften på bollerne får du lige herunder.

Ingredienser til 24 boller:

  • 10 gram gær
  • 10 dl vand
  • 20 gram salt
  • 2 tsk honning
  • 2 tsk sirup
  • ca. 1,5 kg hvedemel

Sådan gør du:

  • opløs gæren i vandet (Jeg gør det altid med fingrene – så er jeg sikker på, at det hele er opløst)
  • tilsæt salt, honning og sirup og rør godt rundt (her tager jeg så en god røreske i brug, for at undgå alt for klistrede fingre)
  • tilsæt melet lidt af gangen og rør godt til
  • hvis du ikke har en røremaskine – ligesom jeg – så tag dejen ud på bordet og ælt hele dejen godt sammen
  • du skal bruge ca. 200 “tag” for at opnå en god og blød dej
  • stil dejen til hævning, tildækket med en ren, opvredet klud
  • lad dejen hæve så længe som muligt – gerne i køleskabet til dagen efter. Du kan også sagtens lade den hæve ved stuetemperatur, det fungerer også fint
  • hæld dejen ud på et bord med en smule mel på og lad den ligge en halv times tid
  • skær den ud i 24 boller og læg dem på en bageplade med bagepapir på
  • pensl bollerne med mælk
  • bag dem først i 5 minutter ved 250 grader varmluft og skru herefter ned til 210 grader og bag dem yderligere 10-12 minutter
  • hold øje med dem – for der er jo forskel på ovne 😉

boller, opskrift, langtidshævede, bagt, hjemmebagt, lækkert, sprødt, brød, boller, opskrift, langtidshævede, bagt, hjemmebagt, lækkert, sprødt, brød,

Uhm! Lækre og sprøde – nybagte og velsmagende.

Velbekomme 🙂

Kærlig hilsen Katrine

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Følg mig på Facebook
Følg mig på Pinterest

En del af