Gulerodssuppe med skinkestrimler

Gulerodssuppe med skinkestrimler

Dagens middag i torsdags var gulerodssuppe. Og opskriften har jeg (igen) fra Guldsmedgaard. Jeg har før fortalt dig om en gulerodssuppe, og denne er en lille smule anderledes – og meget mere smagsfuld! Derfor vil jeg gerne dele opskriften med dig.

gulerodssuppe, skinkestrimler, opskrift, lækkert, dagens middag
Billedet er lånt fra Guldsmedgaards hjemmeside.

Ingredienser til gulerodssuppe:

  • 1 spsk. olie
  • 2 gulerødder
  • 1 løg
  • 1/2 liter vand
  • 1 terning grønsagsbouillon
  • ca. 50 gram flødeost (jeg brugte en flødeost med hvidløg, hvilket klart kan anbefales)
  • 1/2 – 1 tsk groft salt
  • 300 gram skinkestrimler
  • 1/2 spsk cajun mix
  • salt og peber

Sådan gør du:

Varm olien op i en gryde. Snit løget fint og steg det i kort tid ved mellem varme. Skræl og riv gulerødderne på et rivejern og steg dem i ca. 3 minutter sammen med løgene. Tilsæt vand, bouillon og flødeost. Lad suppen koge ved svag varme i 5-10 minutter. Smag til med salt og peber. Blend suppen med en stavblender, for at få en jævn og cremet suppe.

Mens suppen simrer ved svag varme, kan du stege skinkestrimlerne. Varm olien på en pande, tilsæt kødet sammen med krydderiet og bland det hele godt. Steg det ved høj varme i kort tid. Og kun til det netop er gennemstegt. Det vil sige 3-4 minutter, ca 😉

Server suppen toppet med skinkestrimler og gerne med et godt brød til.

Velbekomme!

Kærlig hilsen Katrine

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Følg mig på Facebook
Følg mig på Pinterest

En del af