Chokodrys til A38

Opskrift på chokodrys – god til A38

Jeg har tidligere delt denne opskrift, men jeg gør det igen. For den er simpelthen SÅ god. Sidst, jeg delte den, skrev jeg, at jeg spiste denne chokodrys ovenpå skyr. Det gør jeg ikke mere!!

Jeg har i dette indlæg skrevet lidt om, hvorfor jeg har skiftet skyr ud med A38.

Opskriften herunder er oprindeligt fra en e-bog skrevet af Michelle Kristensen. Jeg har ændret lidt i opskriften og tilrettet den mine smagsløg.

Næste gang, jeg skal lave den, så bliver det uden sukrin, men i stedet med honning. Sukrin er ikke et naturligt produkt, og det får mit blodsukker til at stige unødvendigt, så jeg holder mig til det naturlige sukker. Det naturlige sukker får også mit blodsukker til at stige, men min krop får rene varer og jeg snyder den ikke med falsk sukker.

Opskriften får du her:

  • 1 tsk kokosolie (jeg bruger den uden smag)
  • 3 dl grofthakkede mandler (jeg er ikke så vild med hasselnødder og valnødder, så derfor tredobbelt af mandlerne)
  • 1 dl hørfrø
  • 3 tsk. honning
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 spsk. kakaopulver
  • 50 g chiafrø

 

Sådan gør du:

Varm panden op med kokosolie. Rist mandlerne på panden til de begynder at tage lidt farve/dufte lækkert.

Tilsæt hørfrø og chiafrø og rør godt rundt. Det skal ristes i cirka tre til fire minutter, eller til det begynder at “poppe”.

Tilsæt tilsidst sukrin, vaniljepulver og kakaopulver og rør rundt.

Tag panden af varmen lige herefter, og lad det hele køle af på et stykke bagepapir, inden det kommes på glas til opbevaring.

Jeg tilsatte ikke kokosmel, for jeg havde ikke noget på lager, og jeg får flash-back til min farmor, når chokolade bliver blandet med appelsin. Og det er ikke rart… Jo, altså, min farmor er (var) rar, men appelsinchokolade er jeg ikke vild med.
opskrift, chia, choko, chokodrys, sundIMG_7032opskrift, chia, choko, chokodrys, sundopskrift, chia, choko, chokodrys, sund

Jeg spiser gerne ca. 35 gram chokodrys på min A38 om morgenen – og gerne sammen med bær eller frugt skåret i små stykker. Virkelig lækkert og mættende 😀

Velbekomme!

Hvad spiser du ovenpå din A38/ymer/yoghurt?

Kærlig hilsen Katrine

4 Comments
    1. Jeg har købt sukrin Matas og kokosolie uden smag i Super Best (Meny) – resten havde jeg på lager 😉
      Chia’en har jeg vist nok købt i Super Brugsen
      Velbekomme!

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Følg mig på Facebook
Følg mig på Pinterest

En del af