Opskrift på æblegrød

Æblegrød som topping på morgenmad

Jeg har kogt en god gammeldags æblegrød af æbler fra en venindes have (tak for det). Jeg har nemlig ikke så mange æbler i min have i år, så det var skønt at få en posefuld med hjem.

Jeg har planer om at bruge æblegrøden ovenpå min skyr eller A-38. Æblegrøden er sødet med både hvidt sukker og vaniljekorn fra en vaniljestang.

æblegrød, æbler, æble, skyrtopping, sund

Opskrift på æblegrød får du her:

  • ca. 10 æbler
  • ca. 2 spsk. vand
  • ca. 2 spsk. sukker
  • 1 stang vanilje

Sådan gør du:

  • skræl alle æblerne og skær dem ud i små tern
  • læg dem i en gryde og tilsæt vand
  • lad det komme i kog, mens du deler vaniljekorn fra hinanden med en smule af sukkeret
  • tilsæt vaniljesukker og sukker, når vandet og æblerne koger
  • lad det småsimre indtil æblerne er tilpas bløde. Hvis du kan lide dem med lidt bid i, så mærk efter. Det er svært for mig at sige præcis, hvor lang tid det tager
  • lad æblegrøden køle en smule, inden det hældes på glas og stilles på køl

Velbekomme!

Jeg glæder mig til at smage på det – jeg er overbevist om, at det smager super-skønt ovenpå skyr eller A-38. Du kan også sagtens bruge det til en æblekage, med mælk på eller måske ovenpå en ostemad?! 😉

Kærlig hilsen Katrine

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Følg mig på Facebook
Følg mig på Pinterest

En del af